sommermoede-2

Alle er velkomne til Bæredygtigt Landbrugs sommermøder i den kommende uge

02. jun 2023 / Af

Der er gratis adgang, og alle er velkomne, når Bæredygtigt Landbrug i den kommende uge inviterer til foreningens traditionsrige sommermøder rundt om i landet.

Her kan man både blive inspireret af rundvisning og markvandring på den lokale bedrift, faglige indlæg fra talerstolen samt det kollegiale samvær med andre landmænd. Derudover er pølsevognen åben, så man forhåbentlig heller ikke går sulten hjem fra møderne.

tirsdag den 6. juni er det Brobak Landbrug og Biogas, Smidstrupvej 461, 9760 Vrå, der lægger hus til sommermødet.

onsdag den 7. juni finder et lignende arrangement sted på Nørgaard, Drivervej 4 i Hulkjær, 6650 Brørup.

Og på torsdag den 8. juni sluttes der af med årets sidste sommermøde på Broksø Gods, der har adressen Broksøvej 60, 4160 Herlufmagle.

Alle steder begyndes der med rundvisning/markvandring kl. 17, hvorefter der bydes på åben pølsevogn efterfulgt af de faglige indlæg – afbrudt af kaffepause. Arrangementerne forventes at være færdige et sted mellem kl. 21 og 21.30.

Af hensyn til bespisning og opstilling af stole kan interesserede deltagere forhåndstilmelde sig det eller de sommermøder, de påtænker at deltage i. Det sker via linket HER. Du kan læse mere om næste uges tre møder i linket herunder.

https://blb.dk/tilmelding/

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk