Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
En arbejdsgruppe under Fødevareministeriet har fremlagt anbefalinger til udvikling af det længe ventede klimamærke for fødevarer.
Hvis man kender lidt til:
- den naturgivne modsætning mellem økologisk og klimavenlig produktion
- årtiers politiske promovering af økologisk produktion med tilhørende statsstøtte
- supermarkedskædernes satsning på økologi til forhøjede priser
- Økologisk Landsforenings modstand mod et klimamærke
- sammensætningen af nævnte arbejdsgruppe
er det oplagt at se nærmere på, hvordan arbejdsgruppen har håndteret det store skisma mellem de politisk korrekte holdninger og realiteterne, når det gælder klima og økologi.
Man skal hen på anbefalingernes side 12 under ”Valg af metode til opgørelse af klimaaftryk”, før ånden slipper ud af flasken – i en fodnote.
I teksten hedder det: ”Datagrundlaget for det kommende klimamærke vil være baseret på en livscyklustilgang til beregning af fødevarers klimaaftryk. Livscyklusvurdering (LCA) er en af de mest anvendte metoder til at opgøre fødevarers miljø- og klimapåvirkning.”
Og den tilhørende fodnote lyder:
”I en livscyklusanalyse tages alle betydningsfulde miljøpåvirkninger og alle led under hele fødevarens livscyklus med i vurderingen. I nærværende fokuseres på klima, mens andre miljøparametre herunder biodiversitet undlades. Det skal nævnes, at metoder for livscyklusvurdering ikke altid giver et fuldstændig retvisende billede af effekten af forskellige produktionsforhold, for eksempel økologi. Der foregår relevant udviklingsarbejde, og resultater fra disse vil blive taget i betragtning i arbejdet med klimamærket fremadrettet.”
Kommentar:
Med formuleringen ”fuldstændig retvisende billede af effekten af forskellige produktionsforhold” menes, at økologi vil blive tillagt ”politisk korrekte” egenskaber, som bl.a. Departementet, AU’s afdeling for agrarøkologi og Økologisk Landsforening vil estimere til en fiktiv merværdi af økologisk produktion i forhold til konventionel produktion.
Det er set gang på gang, at økologi favoriseres med en særlig fiktiv værdi for at få regnestykket til at falde ”rigtigt” ud og harmonere med den politiske korrekthed.
Der skal selvfølgelig være plads til både økologi og konventionel produktion. Men på markedsvilkår og efterspørgselsdrevet! Når vi snyder på vægten, snyder vi os selv.
Sådan går det, når politik overtrumfer faglighed.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineudgave via linket HER).
