Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
En arbejdsgruppe under Fødevareministeriet har fremlagt anbefalinger til udvikling af det længe ventede klimamærke for fødevarer.
Hvis man kender lidt til:
- den naturgivne modsætning mellem økologisk og klimavenlig produktion
- årtiers politiske promovering af økologisk produktion med tilhørende statsstøtte
- supermarkedskædernes satsning på økologi til forhøjede priser
- Økologisk Landsforenings modstand mod et klimamærke
- sammensætningen af nævnte arbejdsgruppe
er det oplagt at se nærmere på, hvordan arbejdsgruppen har håndteret det store skisma mellem de politisk korrekte holdninger og realiteterne, når det gælder klima og økologi.
Man skal hen på anbefalingernes side 12 under ”Valg af metode til opgørelse af klimaaftryk”, før ånden slipper ud af flasken – i en fodnote.
I teksten hedder det: ”Datagrundlaget for det kommende klimamærke vil være baseret på en livscyklustilgang til beregning af fødevarers klimaaftryk. Livscyklusvurdering (LCA) er en af de mest anvendte metoder til at opgøre fødevarers miljø- og klimapåvirkning.”
Og den tilhørende fodnote lyder:
”I en livscyklusanalyse tages alle betydningsfulde miljøpåvirkninger og alle led under hele fødevarens livscyklus med i vurderingen. I nærværende fokuseres på klima, mens andre miljøparametre herunder biodiversitet undlades. Det skal nævnes, at metoder for livscyklusvurdering ikke altid giver et fuldstændig retvisende billede af effekten af forskellige produktionsforhold, for eksempel økologi. Der foregår relevant udviklingsarbejde, og resultater fra disse vil blive taget i betragtning i arbejdet med klimamærket fremadrettet.”
Kommentar:
Med formuleringen ”fuldstændig retvisende billede af effekten af forskellige produktionsforhold” menes, at økologi vil blive tillagt ”politisk korrekte” egenskaber, som bl.a. Departementet, AU’s afdeling for agrarøkologi og Økologisk Landsforening vil estimere til en fiktiv merværdi af økologisk produktion i forhold til konventionel produktion.
Det er set gang på gang, at økologi favoriseres med en særlig fiktiv værdi for at få regnestykket til at falde ”rigtigt” ud og harmonere med den politiske korrekthed.
Der skal selvfølgelig være plads til både økologi og konventionel produktion. Men på markedsvilkår og efterspørgselsdrevet! Når vi snyder på vægten, snyder vi os selv.
Sådan går det, når politik overtrumfer faglighed.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineudgave via linket HER).
Det er med al respekt uden betydning om nogen mener at der med lodder og trisser kan males et billede frem der tilsyneladende viser at økologi ender med at ødelægge luften, jorden og resten af planeten samt slå os alle sammen ihjel.
Så længe det netop er økologi som flertallet vil så vil både politikere og forbrugere favorisere økologi.
Det er synd for konventionelt landbrug der har mange gode meninger om sig selv, men det kan ikke være anderledes. Så længe kunden ikke fratages det frie valg har kunden altid ret, og det sidste er der trods alt ikke tegn på at nogen magter at ændre på.
“Så længe det netop er økologi som flertallet vil” (! – ?)
Læs f.eks. Jyllands-Posten i dag, hvor “Hanegal” klager sin nød: Færre og færre vil købe deres produkter, og nu beder de om endnu mere favorisering/ statsstøtte: ”gøre det mere attraktivt at handle økologisk” !
Hvis økologi ender med at ”slå os alle sammen ihjel”, skyldes det dumhed: Man kan ikke forsage både “kunstgødning” og kød. Så bliver der ingen gødning til alle de planter, som så skal føde jordens voksende befolkning. FN har beregnet, at bare Afrikas folketal fordobles inden 2050. Hvad gør vi så?
Gid flere ville studere fakta. Synsninger alene duer ikke.
Kære Knud Larsen hvis Afrikas folketal fordobles, hvad jeg tvivler stærkt på er tilfældet, så er du på gale veje hvis du syntes at konventionelt landbrugs overvejende kød og mejeriprodukter kan være med til at løse det problem.
Det er muligt at at salget af Hanegal produkter falder, det samme gør også salget af kød og mejeriprodukter i de fleste vesteuropæiske lande. Senest har Arla søsat en 3 mia spareplan og Danish Crown har lukket endnu et svineslagteri.
I håb om at kunne hente noget af deres gennem mange år faldende salg har Danish Crown helt uden situationsfornemmelse slået pjalterne sammen med Team Danmark og Skole OL, angiveligt i håb om at kunne narre mindreårige til at forbruge flere af deres klimaskadelige produkter.
Deres tidligere kampagne for det dokumenteret kræftfremkaldende bacon, også rettet mod mindreårige gik ikke videre godt og det mest positive ved deres nye kampagne er nok at det medvirker til at fremrykker et forbud mod markedsføring af klimaskadelige produkter rettet mod børn, på linje med en nylige ændring hvor markedsføring rettet mod børn og unge ikke direkte eller indirekte må opfordre til anvendelse af rusmidler, herunder alkohol.
Norman Borlaug, planteforædler i USA og Mexico, fik i 1970 Nobels fredspris for ”Den grønne revolution”: Nye, højtydende sorter af hvede, majs og ris, der sammen med gødning og plantebeskyttelsesmidler gjorde ham til »manden, som reddede en milliard mennesker fra sultedøden«. Han skrev den 12. august 2000 i Kristeligt Dagblad:
»Jeg er særligt foruroliget over de elitære personer, der prøver at nægte småbønder i den tredje verden, særligt i Afrika syd for Sahara, adgang til konventionelt forbedret såsæd, gødning og kemikalier til beskyttelse af afgrøderne, som har givet de velstående lande luksus i form af rigelige og billige fødevarer, som sidenhen har sat fart på deres økonomiske udvikling. Mens de velstående lande bestemt har råd til at betale mere for fødevarer produceret på såkaldt »økologisk« vis, har de en milliard kronisk underernærede mennesker i de fattige lande med fødevaremangel ikke råd.
Der er ikke nok »økologisk gødning« til at producere fødevarer til verdens nuværende befolkning på seks milliarder. Hvis vi forsøgte at fremstille det, der svarer til de 80 millioner tons nærende nitrogen, som der ville være behov for til sådan en opgave, fra komøg, ville det være nødvendigt at øge verdens samlede kvægbestand til fem eller seks milliarder.”
Hej Knud Larsen, hvorfor medtager du ikke kvælstoffikserende planter i din udregning af økologisk kvælstofbehov?