De færreste fåreavlere og andre landmænd med husdyr bor indenfor de såkaldte ulvezoner, hvor man kan få tilskud til at opsætte ulvesikrede hegn. Men nu er der måske på anden vis håb om hjælp til husdyrholderne.
Effektivt Landbrug beskriver, hvordan EU-Kommissionen i et svar til Europa-Parlamentet åbner op for at lade de enkelte medlemsstater regulere ulven. Der kan også meget vel være tilpasninger på vej af ulvens beskyttelsesstatus, hedder det.
Et af Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet, Erik Poulsen, opfatter meldingen fra kommissionen som et markant skridt i retning af en mere fleksibel ulveforvaltning.
”EU’s miljøkommissær Virginijus Sinkevicius gav i foråret et tilsvarende svar til mig i miljøudvalget, og jeg har derfor allerede bedt miljøminister Magnus Heunicke (S) om at se nærmere på et dansk forslag, der skal give husdyrholdere en akut mulighed for at beskytte deres husdyr gennem lokal regulering i en periode efter et ulveangreb”, lyder det fra Erik Poulsen.
Du kan læse mere i Effektivt Landbrugs artikel HER.
Bæredygtigt Landbrug – og foreningens medlemmer – har ofte blandet sig i diskussionen om ulve i det danske landskab. Læs eksempelvis BL-medlem Ulf Nielsens læserbrev i linket herunder.
Skal vi have smadret vores levebrød og gøres til nervevrag, fordi andre ønsker ulve i Danmark?
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk