Hvem kan give planteavlerne en afgiftsgaranti?

Effektivt Landbrugs lederskribent forstår udmærket Bæredygtigt Landbrugs skepsis i forhold til den nye planteafgiftsfond

tina-mark-og-penge

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Dilemmaet er til at forstå i planteavlskredse, hvor man nu skal sluge en statsafgift på 15 kroner pr. hektar støtteberettiget jord.

For på den ene side kan der argumenteres for, at der konstant skal forskes og udvikles i erhvervet. Men det bliver der jo i forvejen, og har vi ikke afgifter og omkostninger nok, der tømmer landmændenes lommer, lyder modargumenter og kritik fra egne rækker.

Men selv om der er både for og imod, er den del måske ikke det centrale. Måske er det vigtigere at få klarhed over, hvilke garantier der er for, at pengene, som lovet af politikerne, tilbageføres til landbrugserhvervet. Krone for krone. I Bæredygtigt Landbrug er man i hvert fald stærkt bekymrede, lyder det fra formand Peter Kiær. Han efterspørger garantier for, at pengene ikke bliver disponeret af politikerne i det øjeblik, de mange millioner rammer statskassen.

Der er kun én statsgaranti…

Garantier og politikere hænger – med garanti – ikke sammen. Det siger politikerne selv gang på gang. Og de handler også derefter. Altså garantiløst.

Hvad der derimod er statsgaranti for, er, at politikere er formidable til at bruge løs af skatteborgernes penge. Hvad enten pengene er opkrævet via skatter eller afgifter. Det er ét fedt. Storebæltsforbindelsen er et klokkeklart eksempel på, at man har lovet ét, men gjort noget helt andet, når først pengemaskinen ruller.

Broen stod færdig for 25 år siden til en pris på 21,4 milliarder kroner. Og bilisterne, der betaler broafgift for at køre over broen, blev stillet i udsigt, at køreturen, når brogælden var betalt, skulle være gratis. Pengene fra broafgiften bruges dog fortsat lystigt til alt muligt andet. Fordi politikerne ved, at de kan malke løs. Så det gør de. En aftale er ikke en aftale.

Et andet eksempel er Pal-skatten på 15,3 procent, som betales af hele det afkast, man har på sin pension. Langt fra alle danskere er klar over afgiften. Men de er helt klar over den på Christiansborg. Siden 2003 har staten opkrævet næsten 600 milliarder kroner i Pal-skat.

Astronomiske beløb

Så coronakrise og forsvarsmilliarder er nærmest småting i det regnskab.

Faktisk aner politikerne slet ikke, hvor vilde beløb de kradser ind og har at kaste rundt med. De 600 milliarder Pal-skattekroner er nemlig 360 milliarder kroner mere, end man har budgetteret med og forudsagt. Og det er immervæk noget.

Under radaren

De mange milliarder er dog ikke penge, som tilbageføres til borgernes lommer. Slet ikke til de pensionsbeskattede borgere, der finansierer milliardgildet. Dem malker man videre på. Lidt i det skjulte.

For skatten fremgår ikke af selvangivelsen, men opkræves via banker og pensionsselskaber og går dermed under den normale skatteradar.

Mange danskere opdager slet ikke Pal-skatten, lyder det fra branchefolk og pensionseksperter. Og BL-formand Peter Kiær kan bestemt have en pointe i, at det også, når det gælder den fremtidige planteafgift, er nødvendigt at få garanti for, at planteavlernes millionindbetalinger ikke smuldrer i det politiske maskineri. Men hvem kan give den garanti?

(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Du kan læse mere om Bæredygtigt Landbrugs omtalte holdning til sagen i læserbrevet herunder).

Vi vil ikke være med til at hive flere penge op af landmandens lommer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top