Utallige undersøgelser har gennem tiden frikendt glyphosat – der er aktivstoffet i verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel Roundup – for at være både miljø- og sundhedsfarligt. Nyere undersøgelser bakker nu de konklusioner op.
Allerede sidste år konkluderede EU’s kemikalieagentur ECHA således, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende. Og nu lyder det fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, at brugen af glyphosat ikke udgør nogen risiko i forhold til miljø og sundhed. Det viser resultatet af et omfattende studie.
Ifølge en ekspert, som Landbrugsavisen har talt med, kan de nyeste konklusioner – forhåbentlig – veje tungt, når EU’s medlemslande til efteråret skal stemme om, hvorvidt det fortsat skal være tilladt at bruge glyphosat i EU.
Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale af sagen HER.
Effektivt Landbrug beskæftiger sig også med nyheden i artiklen HER.
Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for de danske pesticidimportører og -producenter, omtaler desuden temaet og deler links til den omtalte vurdering i hjemmesideteksten HER.
Hvad Bæredygtigt Landbrug mener om glyphosat og Roundup, er de færreste i og omkring dansk landbrug formentlig i tvivl om. Du kan eksempelvis læse pressemeddelelsen herunder, hvor BL’s faglige direktør Jørgen Evald Jensen kritiserer politikerne på Christiansborg for at tale glyphosat ned.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk