Alle teknologier skal i brug, for at producere mere mad på mindre areal

Direktør for Dansk Planteværn Tanja Andersen skriver om de nye bio-solutions, som vi skal blive bedre til at bruge. Men de står ikke ligefrem i kø for at blive godkendt på det danske marked

Tanja Andersen3

Af Tanja Andersen, direktør for Dansk Planteværn

I fremtiden vil landbruget formodentlig anvende en kombination af kemiske og biologiske planteværnsmidler. Vi skal producere mad til flere mennesker på et mindre landbrugsareal, og de biologiske midler kan ikke stå alene. Ikke alle vil være enige i den holdning, men det er på tide, at vi italesætter både muligheder og udfordringer med de biologiske løsninger med afsæt i faglighed og virkelighed. Medieoverskrifter foranlediger ofte til at tro, at der er en lang kø af effektive biologiske løsninger, der venter på blive godkendt til det danske marked; men det er ikke tilfældet! Lad os være ærlige, så vi sikrer, at landmændene får adgang til de bekæmpelsesløsninger, de har brug for.  
 
Biologiske produkter kan groft opdeles i to grupper; biostimulanter – en slags vitaminpille til afgrøderne, og biologiske planteværnsmidler, der oprinder fra naturen. Overordnet ser vi ikke udfordringer i at få biostimulanter gjort tilgængelige for landbruget, da de skal registreres under Gødningsforordningen, der stiller begrænsede datakrav. Anderledes er det for biologiske planteværnsmidler, der godkendes efter Pesticidforordningen.  
 
Begrænset anvendelse og tunge datakrav   
Biologiske planteværnsmidler har generelt en mere skånsom profil end de kemiske. De er effektive som resistensbrydere og kan anvendes lige før høst for at undgå pesticidrester i afgrøden. De kan desuden være effektive til at bekæmpe skadedyr og svampesygdomme, de er ofte selektive og virker tit kun på specifikke skadevoldere. Dog er mange af de biologiske produkter på markedet i dag udviklet til væksthuse, og kræver derfor forholdsvis høje temperaturer for at opnå optimal effekt. Det gør deres anvendelse i Danmark snæver, da langt størstedelen af vores landbrugsproduktion foregår på friland. Midlernes naturlige ophav gør, at de er målrettede og har varierende virkningsmåde. Der skal derfor investeres betydeligt i afprøvninger inden landmanden kan rådgives i anvendelsen. En anden forretningsmæssig udfordring er, at Danmark er et lille land, hvor mange afgrøder bliver dyrket på forholdsvis små arealer sammenlignet med andre europæiske lande. Fra et regulatorisk perspektiv tilhører Danmark Nordzonen (Skandinavien og Baltikum), hvilket er den zone i Europa, som repræsenterer det mindste marked. Det lille markedspotentiale er desværre en reel barriere i forhold til at få flere biologiske produkter på det danske marked.  

Både biologiske og kemiske planteværnsmidler tager mange år at udvikle og kræver store investeringer. Der er krav om massive datapakker for at påvise sikker anvendelse i forhold til miljø og sundhed, hvilket giver landmænd og forbrugere den nødvendige tryghed. De gældende retningslinjer blev udviklet til kemiske produkter, og giver ikke altid mening for biologiske produkter I 2022 blev der introduceret nye datakrav for mikrobiologiske produkter – baseret på fx svampe. Det er positivt, og vil bane vej for, at godkendelser kan søges med en reduceret datapakke og hermed mindre investering. Der er behov for at se på datakravene for de øvrige biologiske løsninger. De biologiske produkter bør få datakrav, som er relevante og proportionale. Dette skal prioriteres, så landmændene hurtigst muligt får adgang til flere innovative teknologier.  

Flere eksperter kan afhjælpe flaskehals  
I Danmark er vi begunstigede af at have en Miljøstyrelse med god viden om mikrobiologiske produkter. Derfor kan Danmark byde ind med pragmatiske løsningsforslag i europæiske samarbejder og det giver producenterne tryghed i, at ansøgninger om godkendelse får en faglig behandling. På EU-niveau har vi dog behov for flere eksperter med specifik viden om biologiske produkter. Der bør nedsættes en EU-ekspertgruppe, som kan bistå producenterne med at identificere og fortolke de relevante datakrav, så tvivlsspørgsmål afklares inden ansøgning om godkendelse. Desuden ser vi behov for mere ekspertise hos de enkelte myndigheder i medlemslandene, så flere lande påtager sig ansvar ift. behandling af ansøgningssager. Det vil afhjælpe EU-flaskehalsen der opstår, når kun få medlemslande har ekspertisen.  
 
Pesticidforordningen er ikke perfekt, men udviklingen i godkendelsesprocessen gennem 1900-tallet har lært os, at det kan svare sig at have en omfattende datapakke og grundig risikovurdering – det gælder også for biologiske midler, hvor der bør stilles relevante og proportionale datakrav. Risikovurderingen giver forbrugeren tryghed og landmanden tillid til, at produktet giver tilfredsstillende effekt, så vi kan opretholde en stærk, sund og bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Når biologiske midler fremadrettet bliver anvendt som supplement til konventionelle, vil landbruget fortsat kunne præstere et højt udbytte efter princippet ”mere med mindre”.

Indlægget har været bragt i Altinget under debat. Du kan se den udgave, hvis du har abonnement, HER

Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top