Kloden over ryster man på hovedet af Danmarks klimaregnskab

Danmarks klimaregnskab skaber forundring i det store udland. Jørgen Lund Christiansen rapporterer om reaktioner fra en verdensomspændende kongres afholdt i Canada

Jørgen Lund Christiansen

Når det gælder opgørelse af årsager til udledning af klimagasser, ryster man på hovedet af Danmark ude i verden. Det er en af de konstateringer, jeg har med mig hjem, fra en nylig rejse til Canada, hvor jeg deltog i årets kongres i International Federation of Agricultural Journalists, IFAJ, der har journalistforeninger i 61 lande som medlemmer. 238 kolleger fra alle kontinenter på nær Antarktis var med. 

Planter optager CO2, en dansk hvedemark ikke under 16 tons pr. hektar. Hvorfor indgår det ikke i jeres regnestykker? spørges der. Man kan da ikke nøjes med at indregne udledningen af CO2, når gryn, mel, brød og kød spises. Det giver ubalance mellem aktiver og passiver. Det er fusk. 

En ko udleder metan, en klimagas som er stærkere end CO2. Men over en årrække ændres metan til CO2, som planterne – f.eks. hvedemarken – optager.  Hvor afgrødernes cyklus er étårig, er koens CO2-omsætning måske 15- eller 20-årig, hvilket er ingenting set i lyset af afbrænding af kul, olie og naturgas skabt for millioner af år siden. Også koen er klimaneutral.   

På årets kongres optog vi Indien som medlem. Her er der 125 millioner køer, som årligt i gennemsnit yder 1.500 kg. mælk. I Danmark har vi en halv million køer, hvis gennemsnitsydelse er 11.000 kg. mælk. Pr. kg. er dansk mælk langt mindre CO2-udledende end mælk praktisk talt alle andre steder i verden.  

Alligevel er Arla sammen med mælkeproducenterne i færd med at gennemføre en reduktion af udledningen af de enkelte gårdes CO2. Overalt er der aktiviteter, som udleder klimagasser, fordi vi stadig bruger fossile brændsler til transport og energi for at producere i stald og på mejerier.  

Mange af mine udenlandske kolleger kender situationen i Danmark, fordi IFAJ-kongressen i 2022 blev holdt her med besøg på både landbrug og fødevarevirksomheder på programmet. Når de hører om Klimarådets anbefalinger af at fremme udviklingen ved at lægge afgifter på landbruget – ud fra, at kun udledningsdelen af CO2 i mark og på stald er med i beslutningsgrundlaget, ikke CO2-bindingen i planterne – skaber det forundring.  

Danmark står for én promille af klodens CO2-udledning og er i front med teknologiske løsninger, f.eks. til oplagring af CO2 under havet. Vi kan fra solfangeranlæg samt vindmølleparker til vands og til lands lave grøn el og omdanne det til flydende brint til både eget forbrug og eksport. Vi er på vej med pyrolyseanlæg, som i forlængelse af bl.a. biogasproduktion udover at binde CO2 i kulpiller, som forbedrer jordstrukturen, også kan lave grøn fly”benzin”. Flyv og spis ko – uden CO2! 

Men det går for langsomt siger miljøøkonomisk vismand Lars Gaard Hansen og kræver sammen med Klimarådet afgift på landbruget. Det går ikke for langsomt. Problemet er det forkerte udgangspunkt, nemlig at landbrugets binding af CO2 ikke indgår i regnestykkerne.  

Afgift på biologiske processer i en cirkulær klimaneutral økonomi vil føre til afvikling af en del af fødevareproduktionen i Danmark. Journalistkolleger ud over kloden fatter det ikke. De har oplevet, at Danmark er på forkant. Ved at nedlægge produktion her, skal der i en verden, hvis befolkning årligt øges med 75 millioner mennesker, produceres endnu mere mad andre steder, hvor man slet ikke har Danmarks stade. En dansk afgiftspolitik vil globalt føre til mere CO2-udledning. Det er jo grotesk. Forhåbentlig vågner Christiansborg op i tide.  

Før politikerne tog sig sammen til at formulere en klimapolitik, havde landbrugets organisationer og store andelsselskaber selv sat sig mål for en CO2-reduktion med henblik på neutralitet i 2050. Hvad med at holde landbruget op på det i stedet for at ødelægge erhvervet og dermed et laboratorium, som hele verden kan lære af, og vore klimateknologiske virksomheder har brug for til videreudvikling af ny metoder og dermed eksport til gavn for beskæftigelse og dansk økonomi?  

Ovenstående indlæg har været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Skribenten har givet tilladelse til, at teksterne gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

4 kommentarer til “Kloden over ryster man på hovedet af Danmarks klimaregnskab”

  1. Det er lidt af en sentation den gode hr Jørgen LundChristiansen har fået fat i!
    Formodentlig ved at deltage i årets transkontinentale kongres i International Federation of Agricultural Journalists, IFAJ i byen olds i Alberta Canada.
    Det lyder i citat: “Hvor afgrødernes cyklus er étårig, er koens CO2-omsætning måske 15- eller 20-årig,”
    Det må være i Indien hvor de har hellige køer. Her i landet bliver Køer kun omkring 5 år gamle ifølge Mejeriforeningen, Landbrug og Fødevare, Åbent Landbrug, Arla, Seges m.fl.

    Næste IFAJ kongres er i Svejts, Israel, Kenya, og i 2027 Kroatien hvor Jørgen Lund Christiansen kan fejre sin 85 års fødselsdag, Tillykke!!

    1. Og Erik Arvin skriver interessant i tråden i den henviste artikel:
      Jeg har med interesse set og læst redegørelsen fra SEGES ved Alice Toft Christensen (ATC) samt de tidligere artikler om emnet fra 2020 og 2021, som Gylle.dk tidligere har bragt. Her kritiseres Anker Jacobsen for et andet syn på CO2 problematikken. Jeg har derfor bedt Anker Jacobsen, som jeg kender, om en kommentar til udtalelserne fra SEGES/ATC. Kommentarerne bringes her med tilladelse fra Anker Jacobsen:

      ”Landbrug og skovbrug sparer kloden for rigtig meget CO2.

      Det er rigtigt som Alice Toft Christensen skriver, at følger man IPCCs måde
      at regne på, hjælper markernes CO2 optag ikke. Problemet er imidlertid her,
      at IPCCs regnemodeller er alt for simplificerede, og vildleder mere end de
      vejleder. Foruden at de glemmer landbruget, glemmer de også import og
      eksport, så uanset hvor meget CO2 der udledes ved fremstilling af vores tøj
      og biler m.v. i udlandet, bliver det ikke indregnet i Danmarks balance.

      Før vi begyndte at bruge jordens gemte fossile brændstof, var der balance
      mellem det CO2 planterne optager, og det CO2 der atter frigives når
      planterne spises eller rådner, altså det perfekte kredsløb. Ved den store
      brug af olie og kul m.v. kastes en masse ekstra CO2 ind i kredsløbet, som
      planterne ikke har kapacitet nok til at optage. Hvorved CO2 ophobes i
      atmosfæren med drivhus virkning til følge.

      Vores opgave er således, at nedbringe brugen af fossilt materiale. Hvis ikke
      det skal gå ud over vores levestandard, kan vi kun nedbringe brugen
      af fossilt materiale , ved at indføre erstatningsprodukter. Disse produkter
      kan kun delvis komme fra El produceret med sol, vind eller atomkraft, da vi
      så vil komme til at mangle alle kulstofholdige produkter så som plastik,
      medicin og polyester m.v.
      Landbrug og skovbrug er imidlertid heldigvis allerede storleverandør af
      sådanne produkter, der kan erstatte fossile produkter. På energiområdet
      handler det om brænde, træflis, biogas, bioætanol og biodiesel m.v. Udenfor
      energiområdet er bygningstømmer og møbeltræ mest kendt, men fra land- og
      skovbrugsprodukter kan man faktisk lave alt, hvad man i dag lever af olie.

      Et typisk kredsløb for et moderne landbrug er i dag, at kornets kerner
      bliver brugt til mad for dyr og mennesker, og deltager således i det
      beskrevne kredsløb, hvorimod kornets strå samt alle affaldsprodukterne fra
      både dyr og mennesker bliver til biogas, der 1-1 kan erstatte fossilt
      naturgas. Alle energikilder fra mark og skov forsyner pt. Danmark med over
      halvdelen af vores samlede energiforbrug, så når IPCC ser bort fra
      landbruget og import/ eksport, vil jeg mene man kan kalde dette regelsæt
      komplet ubrugeligt.
      Til sammenligning er EU’s kvotesystem noget nær perfekt, idet det præcist
      lægger afgifter på brugen af fossil energi, således at de dyrere
      alternativer fra vind og landbrug m.v. kan vokse frem.

      For de læsere, der skulle være interesseret i den mere nuancerede klimadebat,
      har jeg i øvrigt skrevet en bog med titlen ”Ret og Vrang i CO2 debatten”.

      Anker Jacobsen”.

      Jeg undrer mig over, at man i SEGES slet ikke omtaler den store fortrængning af fossilt brændstof og dermed den store undladte udledning af CO2, som Anker Jacobsen omtaler, og som opnås ved at halm, gylle og spildevandsslam bruges til at producere biogas, og for halmens vedkommende også bruges i halmfyr. Jeg har forstået det således, at hvis man udnytter al affaldsbiomasse fra landbrug, industri og byerne til fremstilling af biogas, så kan man fortrænge det meste fossile naturgas og lade det blive i jorden. Så det vedrører en stor del af Danmarks CO2 budget.

      Alice Toft Christensen omtaler positivt fremstillingen af biokul ved pyrolyse som et positivt bidrag til at fortrænge CO2. Det er imidlertid en misforståelse, fordi ved at fremstille biokul fra halm eller anden biomasse, så er der det mindre biomasse til biogasanlæggene eller halmfyrene. Så er er reelt tale om ”(IPCC) kassetænkning” uden at fjerne CO2. Desuden skaber pyrolysen velkendt forurening og jeg gad nok se dokumentationen for biokullets stabilitet på langt sigt.

      Fortrængning af fossilt brændstof og dermed undladt CO2 udledning burde også spiller en stor rolle i diskussion om de danske skove, som ifølge regeringsgrundlaget skal udvides med 250.000 ha, men hvor man mest koncentrerer sig om urørt skov, som er klimaskadelig. Hvis man derimod anlægger ”klimaskov” som beskrevet i bogen ”Klimaskoven” fra 2019 af Esben Møller Madsen m.fl., så opnår man ud over binding af CO2 i træerne ved vækst også en stor CO2 fortrængning ved at afklip fra træerne og affaldsbiomasse fra tømmerproduktionen bruges i forbrændingsanlæg, og det producerede tømmer kan fortrænge stål og beton, som i deres produktion forbruger store mængder fossilt brændstof.

      Jeg opfordrer SEGES til at tage briller på med et større synsfelt!
      Samtidigt takker jeg Kjeld Hansen for som altid i Gylle.dk at tage kontroversielle emner op til debat, især om landbruget.

      1. Finn Christensen

        Mange tak for et sobert og ikke mindst videnskabeligt underbygget indlæg.
        Måtte vi få mere af den slags fremover.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top