aggesen

BL-medlemmer kritiserer efterafgrøder

18. sep 2023 / Af

Vintersæd har mindst lige så stor effekt på udvaskningen, som efterafgrøderne har.

Sådan lyder et af budskaberne fra landmand – samt medlem af og tidligere bestyrelsesmedlem for Bæredygtigt Landbrug – Jørgen Jørgensen i Effektivt Landbrug. Her fortæller han om, hvordan efterafgrødekravene påvirker en lang række forhold på bedriften, og ikke mindst hvad det koster.

Giver ingen mening

”Hvis vi regner lidt løst på de 50 hektar vårsæd, vi har, fordi vi ikke kan undgå det – altså havre og hestebønner – så giver det os et gennemsnitligt årligt tab på omkring 230.000 kroner, når vi sammenligner med en hvedemark”, siger Jørgen Jørgensen, som driver Skovhave Landbrug på Als.

Han medgiver, at havren koster lidt mindre i svampebekæmpelse end hveden, men de penge bruger han på at etablere efterafgrøden, sprøjte den ud og nedmulde den. Dermed er der udbytte- og prisforskellen mellem de to afgrøder tilbage.

”Og det er især det her med, at vi skal så en afgrøde, som vi så skal bruge kemi til at sprøjte ud og energi på at nedmulde ganske kort tid efter. Det giver jo ingen mening”, siger Jørgen Jørgensen.

Opfordringer til minister

Også et andet BL-medlem – Agerskovgruppens formand Jens Peter Aggesen – langer ud efter efterafgrøderne. Det sker i et læserbrev bragt i bl.a. Maskinbladet. ”Hvorfor ikke lade fagligheden og fornuften styre”, spørger Aggesen bl.a. i et åbent brev til fødevareminister Jacob Jensen (V). Her gør han opmærksom på, hvordan der især i det østlige Sønderjylland er helt uhyrlige krav til landmændenes efterafgrødeareal.

Desuden giver den østjyske landmand Peter Bohsen Jensen, som er tidligere bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, et godt råd til selvsamme minister. Det sker i et læserbrev, hvor Peter Bohsen Jensen foreslår Jacob Jensen at droppe det første ord i sætningen “regionale efterafgrødefrister duer ikke”, idet man simpelthen helt burde droppe efterafgrødefristerne.

“Skulle ministeren have behov for yderligere information, så følg med i høsttidens vejrudsigter, læs fagbladenes høstreportager eller måske vigtigst af alt: Lyt til hovedpersonerne – landmændene og deres ihærdige medarbejdere, som har knoklet bagdelen ud af stråhatten, mens Folketinget og ministerierne har haft travlt med at holde sommerferie”, skriver Peter Bohsen Jensen.

Du kan læse Effektivt Landbrugs interview med Jørgen Jørgensen HER, mens Maskinbladets version af læserbrevet fra Jens Peter Aggesen gemmer sig bag linket HER. Peter Bohsen Jensens tekst kan du se HER.

Tidligere BL-formand også på banen

Bæredygtigt Landbrugs tidligere formand Flemming Fuglede Jørgensen har ligeledes kommenteret farcen omkring efterafgrøder denne sommer. Dét indlæg kan du se herunder.

Stop efterafgrødefarcen – tænk på mad og miljø

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@blb.dk