Kvælstofnormerne er ude af takt med virkeligheden

Den nye bekendtgørelse er dybt kritisabel, skriver Bæredygtigt Landbrugs tidligere direktør

gødning

Af Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, Holbæk

Den nye bekendtgørelse fra Landbrugsstyrelsen om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2023/2023 blev godkendt trods flere protester. Med den i hånden fjerner gødningsnormerne sig yderligere fra virkeligheden, uden at nogen gør noget. Man leger kispus med minister og Folketinget.

Det er bekymrende, at landbruget ingen indflydelse har på bekendtgørelsen, der virker som et ’ta-selv-bord’ fra styrelsen, uden hjemmel i beslutninger fra Folketingets partier og ministeren.

Undergødskning

Dette til trods for at landbruget slet ikke udnytter ’Kvælstoflandekvoten’ i dag, men hvert år undergøder med i gennemsnit mere end 30.000.000 kilo kvælstof i forhold til landekvoten.

Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i Nitratdirektivets bilag 3. Men direktivet fejlfortolkes, da der i bekendtgørelsen ikke tages udgangspunkt i Ligevægtsberegningen, som nævnt i Nitratdirektivet, men derimod tages der udgangspunkt i ’Økonomisk Optimum’, der ikke nævnes i Nitratdirektivet. ’Økonomisk Optimum’ er en dansk opfindelse, der ikke har udgangspunkt i Nitratdirektivet.

Er politisk bestemt

Kvælstoflandekvoten er politisk bestemt. Og da det danske landbrugsareal er reduceret med fire procent i form af udtaget brak, bør normerne for afgrøderne også som minimum øges med fire procent.

Normudbytterne (fastsatte udbytter, der skal bruges som udgangspunkt for udbytteregulering) er igen generelt hævet i forhold til seneste periode. Derved fjerner normudbytterne sig yderligere fra gennemsnitsudbytterne fra de seneste fem år. Normudbytterne bør afspejle de danske gennemsnitsudbytter fra de seneste fem år. De ligger 15-20 procent over gennemsnitlige udbytter.

Forfrugtsværdien bør også afspejle virkeligheden. Når korn for eksempel dyrkes efter raps eller ærter, fratrækkes en forfrugtsværdi i kvælstofnormen. Normudbytterne bør afspejle et gennemsnitsudbytte, der tager højde for et gennemsnitsudbytte, som resultat af et gennemsnit mellem udbytter med og uden forfrugtsværdi.

Ekstratildeling?

Kvælstofnormerne er sænket i forhold til seneste periode. Vi kan ikke genfinde den sammenhæng, da gødningspriserne har genfundet sig på et for de seneste fem års gennemsnit. Hvorimod afgrødepriserne er over de seneste fem års gennemsnit. Med den baggrund bør kvælstofnormerne hæves i forhold til seneste periode.

Hvert år er der en forskel mellem kvælstoflandekvoten og mængden af anvendt gødning på ca. 30.000 tons kvælstof. Der bør være en forøget mulighed for, at denne mængde gøres anvendelig i form af udbyttebestemt ekstratildeling af kvælstof.

I modstrid med verdensmål

Når der hvert år tilføres mindre gødning, end afgrøderne fjerner, udpines jorden. Det er i modstrid med FN’s verdensmål nr. 15.

Der bør ske en tilpasning af normudbytterne til gennemsnitsudbytter, samt en korrektion for udbytte, der afspejler virkeligheden i form af 2,7 kilo N for hvert hkg udbytte ud over normudbytterne.

Styrelsen skal ikke tolke og forringe love

Det er ikke Landbrugsstyrelsens opgave at reducere mængden af gødning. Det er en politisk beslutning, som styrelsen skal udmønte i regler, der giver den enkelte landmand mulighed for at tilføre gødning efter planternes behov.

Det er ikke tilfældet, hvor styrelsen gør alt, hvad den kan, for at begrænse landbrugernes muligheder for at udnytte de regler, der findes i form af type 2-regulering i husdyrproduktionen og udbytteregulering.

Landbrugsstyrelsen skal i bekendtgørelser udmønte love, ikke tolke og forringe disse.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug. Skribenten er tidligere direktør for Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top