Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Årtiers forvaltning skyld i udbredte oversvømmelser
De aktuelle oversvømmelser langs vores vandløb og de vedvarende høje grundvandsstande er det helt forventelige resultat af årtiers vandløbsforvaltning, hvor vandløbenes afledningskapacitet bevidst er blevet forringet, selv om afledningsbehovet er blevet større. Simpel logik siger, at det fører til oversvømmelser. Og sådan er det da også gået.
Miljøministeriet har direkte vejledt vandløbsmyndighederne (kommunerne) om at tilstræbe højere grundvandsstand gennem dårligere oprensning af vandløb.
For 8-9 år siden, hvor der også var store oversvømmelser, forsøgte miljøministeriet og ingeniørfirmaet Rambøll at bilde politikerne og befolkningen ind, at det er ligegyldigt for vandføringsevnen, om vandløbene vedligeholdes eller får lov at gro til og fyldes med slam. Episoden viser, hvor vanskelig erkendelsen er.
Det er grotesk, at mens vejrguderne gennem en årrække har sendt mere og kraftigere nedbør over landet, har miljøministeriet løbende opfordret kommunerne til at reducere afløbskapaciteten i vandløbene.
Klimasikring ødelægges
Miljøministeriet betegner godt nok indsatsen som ”vandløbsrestaurering” eller ”ændret vedligeholdelse”. Men begge begreber dækker over ministeriets bestræbelser på at reducere vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet i vandløbene og dermed grundvandsspejlet i omgivelserne.
Forhøjet grundvandsstand fylder jordens porer med vand og fjerner dermed buffervirkningen fra luftfyldte porer, så nu selv mindre nedbørsmængder fører til oversvømmelser.
Bufferkapaciteten i afvandet jord kan klare 30-50 mm nedbør – ofte mere. Nedbøren absorberes/tilbageholdes og afledes senere. Men vandfyldt jord virker som et cementgulv, hvor intet vand tilbageholdes.
Højt grundvand ødelægger bygninger og anlæg og reducerer markernes udbytter til skade for miljø (kvælstofudledning) og klima (mindre CO2-optag). Desuden fører vandfyldt jord til frigivelse af bundet fosfor (”fosformobilisering”) til skade for vandmiljøet.
Det begyndte i 1970’erne
Allerede fra midten af 1970’erne begyndte miljømyndighederne at begrænse vandløbenes vandføringsevne. Danmarks Miljøundersøgelser påviste i 1997, at den gennemsnitlige vandstandsstigning var på 5 cm i perioden 1976-1995. Men der måltes stigninger helt op til 42 cm. Og udviklingen er fortsat i de næsten 30 år siden. Fifleri med en række vandløbsregulativer og beregningsmodeller for vandføringen har ført til stigning i vandstanden på 50 cm eller mere.
Som nævnt har miljøministeriet i årtier vejledt kommunerne om at hæve grundvandsspejlet (under tilsidesættelse af Vandløbslovens grundsætning om opretholdelse af Status Quo). Ministeriet har anbefalet at begrænse vedligeholdelse af vandløb (oprensning og grødeskæring). Ministeriet udsendte bl.a. denne opfordring i 2007:
”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan … opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.
Selv om citatet er krystalklart, benægtede den daværende miljøminister ethvert ansvar, da store oversvømmelser i oktober 2014 ramte Vendsyssel. Ministeren betegnede det ligefrem som ”absurd”, at ministeriet skulle have et medansvar – og dermed stå til ansvar for egen rådgivning.
Danmark fortsætter rejsen mod sumpen
Efter et årti er der stadig ikke sat ind med den nødvendige oprensning af vandløb, og problemerne vokser og vokser.
Det er skandaløst, at ministeriet afviser ethvert ansvar for problemerne, når man selv har beskrevet sammenhængen mellem vedligeholdelsestilstand og vandføringsevne i vejledningen til kommunerne, hvor det hedder: ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen”.
Oversvømmelserne er tilsyneladende en bragende succes for miljøministeriet!
Men hvad siger ansvarlige politikere til situationen? Kan landet fortsætte med at opbevare mere og mere vand, hvad enten man kalder det grundvand eller parkeret vand – eller opfinder nye betegnelser?
Skal Danmark holdes oven vande – eller skal vi have udpeget en forsumpningsminister?