Af chefjurist Nikolaj Schulz og faglig specialist Andreas Therge Sørensen, Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia
Det kunne da være rart med 30.000, 40.000 eller måske 80.000 kr. pr. hektar for halvkulturelle arealer, ikke sandt? Men pas på! Bæredygtigt Landbrug har netop afgivet høringssvar om: ”Vejledning om permanent ekstensivering”.
Ja, nuvel, det er en frivillig ordning, men ordningen udtrykker endnu et gigantisk skred i de grundlæggende rettigheder.
Ordningen om permanent ekstensivering har til formål at give tilskud til at ekstensivere landbrugsarealer med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser, begrænse kvælstofudvaskningen og forbedre biodiversiteten på arealerne.
Men handlen er virkelig sølle. Pengene er få. Pengene gives som tilskud og ikke erstatning, hvilket rejser spørgsmål om beskatning og åbner samtidig døren til ulovlig statsstøtte efter EU-retten. Ordningen stiller krav om tinglysning, og selvfølgelig må arealet ikke være begrænset i forvejen.
Biodiversitet anfører ordningen som formål, men tilskuddet reduceres eller fjernes, hvis arealet i forvejen er § 3, BNBO eller på anden måde begrænset ift. brug af kvælstofgødning.
Den landmand, der indgår i ordningen om permanent ekstensivering, er fx forpligtet til at deltage i fremtidige klima- eller vandprojekter, og i øvrigt uden yderligere erstatning. Det er juridisk set meget problematisk, at der tinglyses en servitut, der forpligter ejendomsejeren til at deltage i fremtidige projekter, hvis omfang og karakter ikke er præciseret på tidspunktet for tinglysningen. Denne form for servitut rejser alvorlige spørgsmål om retssikkerhed og ejendomsrettens ukrænkelighed, som er beskyttet af både grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), særligt når der ikke er fastlagt en erstatning på tidspunktet for indgrebet.
Ordningen er også i strid med retssikkerhedsprincippet, der kræver, at retsregler, som har bebyrdende retsvirkninger for borgere og virksomheder, skal være klare og præcise og deres anvendelse forudsigelig. At tinglyse en servitut, som pålægger ejendomsejeren at deltage i fremtidige projekter, hvis indhold og konsekvenser er ukendte, strider åbenlyst mod retssikkerhedsprincippet. Landmanden har ingen mulighed for at vurdere de fulde konsekvenser af forpligtelsen på tidspunktet for tinglysningen, hvilket skaber en uacceptabel grad af usikkerhed omkring deres retlige og økonomiske situation.
Så vidt vides så var der tidligere en 1-årig ordning, som var overskuelig og havde ikke store afledte konsekvenser for landmanden.
Som det fremgår af Fødevareministeriets hjemmeside om ”Lug ud i lovgivningen”: ”Regler og love er med til at udstikke retning og skabe klare rammer for, hvad og hvordan ting skal gøres”, så allerede inden ordningen er vedtaget, så er det vores vurdering, at ordningen opfylder kravene for at blive luget ud. Vores bedste råd til danske landmænd i forhold til denne ordning er: Nej, bare nej.