Plantning af skov er en af de grønne løsninger, der står højt på Trepartens ønskeliste. Så højt at de har aftalt at plante 250.000 ha skov i Danmark eller et areal svarende til hele Fyn. Vores åbne landskab forsvinder. Udsigten forsvinder også til de rådyr, der græsser på marken, til den hare, der løber over marken og den lærke, der synger himmelhøjt. Solnedgangen over marken forsvinder bag træerne. Aftensolen på terrassen forsvinder. Det er realiteter – ikke sortsyn, tænk bare på en tur igennem de svenske skove. De kan noget – det åbne danske landskab kan noget helt andet.
Er det nu så entydigt et samfundsgode at være indhyllet i skov også i det flade danske landskab?
Samtidig bliver vi ca. 25% flere mennesker på jorden de næste 25 år.
Der er ca. samme udledning af kvælstof fra en skov, som fra en god hvedemark, der er med til at lave mad til verdens stigende befolkning.
En øget befolkning skal bruge areal at bo på – samtidig med vi skal producere mere mad i et klima, der gør fødevareproduktion vanskelig flere og flere steder. Verden hænger sammen.
Skal vi fælde regnskov for at kunne plante træer i Danmark i stedet for en effektiv fødevareproduktion? Skal samfundet bruge en masse af skatteydernes penge på at plante skov, penge der f.eks. kunne være brugt til at nedbringe ventelisten til speciallæger og udredning af børn i psykiatrien eller på andre fælles samfundsgoder? Skal samfundet så igen fælde al den skov, når byerne vokser og kræver mere plads?
Nyd nu solnedgangene og udsigten over de åbne vidder, før de forsvinder i et grønt gitterværk. Eller vær med til at kæmpe for reelle klimaforbedringer. Det er ikke at plastre landet til med skov – og slet ikke med urørt skov – der udleder uhørte mængder af CO2.