Jens Lund Pedersen

Vi skal finde den rigtige kur til at afhjælpe iltsvindet i vores farvande, for udviklingen går den forkerte vej

09. jan 2025 / Af

Vi skal have løst de store problemer, som vi står overfor med iltsvind i vores farvande. Men desværre går politikerne alene efter en kur, som omhandler reducering af udvaskning af kvælstof. Det er også det nemmeste, da det næsten er det eneste, som vi rent faktisk har målinger på. Der var ellers lagt op til et opgør med teorien om kun at se på kvælstof, da man på konferencen ”Vandplaner på værksted” på Christiansborg i 2022 fastslog, at det er alt for snæver en tilgang. Det lægger sig også fint op ad EU’s vandrammedirektiv, der siger, at man skal måle på alle miljøfarlige kemiske stoffer.

Men hvornår politikerne mener, at vi skal overholde direktivet, er et spørgsmål, som de bedst selv kan svare på. Der er dog et mere presserende spørgsmål, som vi skylder befolkningen at stille – hvordan skal reduktion af kvælstof mod iltsvind hjælpe?

De sidste ca. 30 år er kvælstofudledningen fra land reduceret betydeligt. Også i de seneste år ser det ud til, at udledningerne er nedadgående iht. de nyeste Novana-rapporter. Men på trods af reduceringen af kvælstof øges iltsvindet alligevel. Hvad kan være årsagen til øget algevækst og iltsvind i de danske farvande, når udledningerne er faldet?

Flere forskningsresultater fra Østersøen tyder på, at en gruppe kvælstoffikserende cyanobakterier øges, når udledning af nitrat-kvælstof falder. Bakterierne har endnu bedre betingelser, når vandtemperaturen stiger, som det har været tilfældet de seneste 40 år. Den specielle gruppe cyanobakterier, der også kaldes blågrønalger og findes i vandmiljøet, kan udnytte kvælstof fra atmosfæren. Hertil kommer, at tilgængeligheden af fosfat og organisk stof fra vores rensningsanlæg også påvirker deres vækst.
I de seneste årtier er der også påvist en øget tilgængelighed af fosfat for både Østersøen og Det Botniske Hav. Rolff og Elfwing (2015) rapporterer, at ud over øget tilførsel af fosfatrigt vand fra den egentlige Østersø er kvælstoftilgængeligheden faldet i Det Botniske Hav i løbet af de sidste 20 år. Denne kombination kan øge opblomstringen af kvælstoffikserende cyanobakterier. Rapporten viste, at cyanobakteriernes kvælstoffiksering i Det Botniske Hav steg med over 100 pct. over perioden 1999-2004 til 2012-2017. Havets totale kvælstofindhold blev øget med 30 procent.
Det er starten på en uheldig udvikling, og derfor har nabolandene også fokus på især udledningen af fosfor og det biologisk tilgængelige fosfat.

Der er siden starten af 1990’erne sket en halvering af brugen af handelsgødning i landbruget, hvilket har medført en reduktion af udvaskningen med 38%. Men selv det har ikke haft effekt. 

Der er ikke sket ændringer i vandets sigtedybde i de danske fjorde siden 1980’erne og kun en begrænset forbedring i de åbne farvande trods 40 års indsats. 

Algesuppen vil næppe ændre sig de næste 100 år, når man fortsætter med udelukkende at se på kvælstof. Det bliver kun værre. Den nyeste forskning viser nemlig, at mindre kvælstof og god tilgængelighed af kulstof og fosfat øger udbredelsen af de blågrønalger, der selv henter kvælstof fra luften.

Tyske forskere har tilmed fremskrevet udviklingen med iltsvind i de tyske dele af Østersøen til år 2100 og mener, at de stigende havtemperaturer bærer hovedparten af skylden for denne udvikling. Der er ikke tid til at vente – patienten er døende. Lad os få præciseret diagnosen ved at inddrage og måle på alle indsatsområderne i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv og herefter iværksætte en kur, som kan forventes at have den ønskede effekt.