En ny rapport fra Farmbrella retter en skarp kritik mod den måde, myndighederne håndterer pesticidforurening i Danmark. Et omfattende analysearbejde dokumenterer, at 94 procent af pesticidfund i almene vandboringer i Nordjylland sandsynligvis stammer fra punktkilder – ikke fra moderne landbrugsdrift. Og ifølge planteavlskonsulent, Bente Andersen, er det problematisk, at der altid kun bliver kigget mod landbruget som synderen.
– Myndighederne kører med en hård retorik mod landbruget. Landbruget bliver altid set på som den skyldige i sager om pesticidfund. Men det er forkert. Vores analyse viser jo netop, at det store problem ligger i fortiden. Man burde altså kigge andre steder hen end landbruget, siger Bente Andersen, der står bag analysen sammen med miljøkonsulent hos Farmbrella, Martin Myrup.
Fundne stoffer stammer ikke fra markdrift
Farmbrella har manuelt gennemgået over 233.000 grundvandsprøver fra GEUS’ Jupiterdatabase. Efter sortering af irrelevante og inaktive boringer stod de tilbage med 188 relevante boringer – alle i nærheden af moderne landbrugsarealer.
Derefter blev hver boring krydset med historiske kort, jordforureningsdata og analyser af grundvandets strømretning. I langt størstedelen kunne der identificeres konkrete nærliggende punktkilder – som fx gamle lossepladser, nedlagte virksomheder og tidligere sprøjtemiddelopbevaring på gårdspladser.
De mest hyppige pesticidrester var BAM og DMS – begge stoffer, som ikke har været anvendt på dyrkningsflader. BAM stammer fra et tidligere ukrudtsmiddel brugt af bl.a. baneservice og vandværker, mens DMS nedbrydes fra et svampemiddel brugt i træbeskyttelse. Kun 12 ud af 188 boringer indeholdt stoffet bentazon, som i dag lovligt anvendes i enkelte afgrøder. Og netop de tal viser, at det ikke er marksprøjtning, der er skylden.
– Resultaterne taler for sig selv. Vores tal tyder på en lokal og tydelig forureningskilde. Når mange forskellige stoffer optræder samlet og i høje koncentrationer i én boring, er det som regel udledning fra ét specifikt sted. Sprøjtning af marker vil normalt give lavere koncentrationer og et mere ensartet mønster i flere boringer, forklarer Martin Myrup.
Kritik: Myndighederne reagerer uden dokumentation
Ifølge Bente Andersen er myndighedernes praksis præget af skævvridning:
– Når der skal indføres restriktioner mod landbruget, er dokumentation ikke et krav. Men når vi med et solidt analysearbejde peger på punktkilder, bliver det afvist med, at vi ikke kan spore kilden præcist. Det er dobbeltstandard, siger hun.
Hun peger også på, at myndigheder og kommuner fortsat strammer reglerne og foreslår sprøjteforbud omkring boringer, uden at der foreligger bevis for, at landbruget er årsagen.
– Man går altid efter landbruget, der i forvejen er underlagt skarp kontrol. Landbruget har allerede et effektivt kontrolsystem i dag, nemlig VAP-programmet, som overvåger udvaskning fra landbrugsarealer og reagerer ved problemer. Det virker. I stedet burde man kigge efter at oprense forurening fra gamle punktkilder, siger planteavlskonsulenten.
Hun efterlyser derfor, at indsatsen mod forurening rettes mod de reelle kilder og ikke per automatik mod landbruget:
– Det her handler ikke om, hvad der sker på marken i dag. Det handler om gamle kældre, lossepladser og nedgravede pesticidbeholdere. Det er dét, der forurener vores drikkevand, og det er dér, vi bør lægge vores indsats. Vi ønsker alle at beskytte grundvandet, men det skal ske på et oplyst, fagligt grundlag, slutter Bente Andersen.