Vadehavet, der strækker sig fra Ho bugt i nord til Marsdien Noord i Nederlandene, har afgørende international betydning som rasteplads for millioner af fugle på træk – man mener, at mere end 10 millioner individer passerer Vadehavet to gange hvert år under fugletrækket. Vadehavet har også stor betydning for ynglefugle, fisk og havpattedyr og er levested for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden. Vurderet på de i Danmark normalt tre anvendte indikatorer for økologisk tilstand (ålegræs, bundfauna & iltsvind) udviser den danske del af Vadehavet god økologisk tilstand. Det virker derfor meget fejlagtig, at den højeste kvælstofreduktion (80 % N reduktion) i hele Danmark skal påføres oplandet til Knudedyb mellem Fanø og Mandø.
På grund af en ældre overenskomst med Tyskland baseres reguleringen i Vadehavet modsat i resten af Danmark ikke på ovennævnte tre indikatorer, men baseres derimod på måling af sommerklorofyl-a, hvilket formodentligt er en af grundene til Danmarks højest beregnede kvælstof-indsatskrav. Men er de danske klorofyl-A målinger analyseret efter samme metode som i nabolandene?
Vi må konstatere, at der ingen vandprøver og analysedata foreligger fra året kalenderåret 2018 og at der heller ingen data er for perioden 1/1 2022 til 1/8 2024. Således mangler data for 3½ år siden 2015. Det er altså baggrunden for en kvælstofregulering i oplandet til Vadehavet, der kan løbe op i 50-100 mia. kr., hvis de kvælstofreduktioner der er foreslået, bliver gennemført. Årsagen er, at reduktionerne er så drastiske, at man kommer til at tale om ekspropriation af hele landbrugsarealet i oplandet til Knudedyb samt nogle egne af Grådyb.
- 23 års målinger i Knude Dyb viste ingen sammenhæng mellem N-udledning og sommerklorofyl-a.
- Klorofyl-a i god-moderat tilstand på 7,5 mg/l. er aftalt med Tyskland.
- Målinger i Knudedyb viser 3. laveste mængde vinterkvælstof ud af 24 målestationer i Vadehavet (Holland til Esbjerg).
- Udbredelsen af ålegræs i Knude Dyb på linje med udbredelsen i 1930
Oplandet til Grådyb
Det er mere end tvivlsomt, at de samlede indsatser til opfyldelse af udledninger fra oplandet til Grådyb ud til havstokken på 637 tons N pr. år, vil påvirke mængden af klorofyl-a og dermed den økologiske tilstand i Grådyb. Der er ikke en signifikant korrelation mellem udledninger af kvælstof fra oplandet og de foreliggende godt 30 års klorofylmålinger. Derimod er der en statistisk signifikant korrelation mellem udledningen af fosfor og mængden af klorofyl-a ligesom der er miljøfarlige stoffer som PFAS/PFOS. Bedre rensning af spildevandet, som vedtaget i Folketingsaftalen af 2. april 2025, må derimod forventes på sigt at forbedre den kemiske tilstand.
Generelt er oplandet til Grådyb karakteriseret ved et meget stort husdyrhold og en husdyrtæthed på 1,21 DE pr. ha, hvoraf ca. 80 % er kvæg. Husdyrholdet er meget specialiseret og præget af store og moderne produktionsfaciliteter. Markbruget domineres af grovfoderproduktion, hvor der er markvanding og således en meget høj kvælstofudnyttelse. Da det store opland til Grådyb har en meget høj retention (tilbageholdelse af kvælstof) på 78 %, vil en kvælstofindsats sandsynligvis ikke være målbart i det fortrinsvis lavvandede vandområde fra Ho Bugt og til det sydlige Fanø, hvor der er en statistisk sikker sammenhæng mellem klorofyl og fosfor.
Oplandet til Knudedyb
Virkningen af de beregnede indsatskrav i oplandet til Knudedyb er udokumenterede, idet der ikke er statistisk sammenhæng mellem de målte kvælstofindhold og mængden af klorofyl-a i Knudedyb.
En analyse af data frem til 2017 viser, at der ikke er statistisk sammenhæng mellem forekomsten af klorofyl A og totalt kvælstof i Knudedyb, som der er i de 22 af samtlige 24 målestationer fra Grådyb ved Esbjerg til Marsdiep Noord i Nederlandene. Målingerne og den anvendte beregningsmodel, hvor der er anvendt en 90 % fraktil, er således et ekstremt svag grundlag for en af de største kvælstofreguleringer i Danmark – og det er helt grotesk, at der er bedre statistisk sammenhæng mellem mængden af sommerklorofyl i Knudedyb og tilførslen af næringsstoffer fra Weser og Elben, end der er fra tilførslen fra Kongeåen og Ribe Å. Dette til trods for, at tilførslen af kvælstof fra Kongeåen, Ribe Å og Sneum Å, er reduceret med ca. 40 % i perioden fra 1990 til i dag.
Hvis man alligevel fastholder dette utopiske krav på målrettet regulering + det ufordelte indsatsbehov, skal der udtages mere end 70.0000 ha og selv 100 % udtagning vil disse udtagninger ikke opfylde det totale indsatsbehov. Det er rent regnearksbureaukrati. Og tilmed med regne og forståelsesfejl.
Yderligere indsatser bør straks stoppes indtil der foreligger dokumentation i form af nye analyser for klorofyl-a efter samme analysemetode som i nabolandet Tyskland, hvor de gennemsnitlige klorofyl-a målinger er væsentligt lavere og opfylder målsætningen om god økologisk tilstand. Indsatsbehov i kystvandoplandene til Vadehavet bør derfor vurderes meget kritisk.
De økonomiske konsekvenser overgår minkskandalen med længder
Alene for Knudedyb bliver de beregnede økonomiske påvirkninger på landbruget så høje, at der ikke vil være mulighed for rentabel landbrugsdrift. Der vil derfor ikke være tvivl om, at betingelserne for statslig ekspropriation er opfyldt (groft estimeret op til 30-40 milliarder DKK før indregning af de store tab, der vil ramme husdyrbrugene i Knudedyb). Dertil vil driftstab i de øvrige vandoplande til Vadehavet blive så høje, at der også der kan være ejendomme, hvor ekspropriation er nødvendigt.
Det værste er, at kvælstofreduktionerne bygger på mangelfulde analyser og beregninger af kvælstofs betydning i Vadehavet. Vurderet på økologisk tilstand (ålegræs, bundfauna & iltsvind), udviser Vadehavet god økologisk tilstand. Det gælder DESVÆRRE ikke for den kemiske tilstand, hvor der som omtalt i pressen, udledes for mange miljøfarlige stoffer, hvilket er en katastrofe for livet i vadehavet. Indsatsen bør derfor målrettes bedre spildevandsrensning, medens øvrige indsatser stilles i bero, indtil det danske analysemetoder for klorofyl-a er 100 procent sammenlignelige med de tyske og hollandske.