Tilliden til embedsværket forsvinder, når ligestilling ikke gælder naturen.
I Danmark er vi vant til at have tillid til vores myndigheder og embedsmænd. Vores embedsværk er underlagt Kodex VII, som stiller syv grundlæggende krav: lovlighed, sandhed, faglighed, politisk neutralitet, ansvarlig ledelse, åbenhed om fejl samt god adfærd.
Disse principper skal sikre, at forvaltningen arbejder korrekt, lovligt og til gavn for samfundet. Og det er netop denne tillid, der gør det muligt for os som borgere og erhvervsdrivende at leve i et samfund, hvor vi må kunne stole på, at myndighederne handler retfærdigt og fagligt funderet.
Men vi må konstatere, at tilliden er under pres. Vi ser igen og igen eksempler på, at både sandhedspligten, fagligheden og lovligheden bliver udfordret – med store konsekvenser for både landmænd, borgere og samfund.
I arbejdet med vandmiljøet har der været eksempler på, at data fra Miljøministeriet er blevet manipuleret eller præsenteret uden gennemsigtighed. Kemiske påvirkninger behandles ikke ens, og nu ser vi, at PFAS og andre stoffer bliver politiseret – ofte på et utilstrækkeligt datagrundlag.
Det er svært at begribe, hvorfor politikerne, der deltager i forhandlingerne, ikke stiller ét grundlæggende krav: Giv os valide og pålidelige data. Uden det kan vi hverken sikre korrekt forvaltning af vandmiljøet eller leve op til vandrammedirektivets krav og pligter. Når dét krav udebliver, forsvinder tilliden – og det er miljøet, der betaler prisen.
Tillid kan og skal genopbygges. Men det kræver, at embedsværket og myndighederne lever op til deres egne principper – herunder sandhed, lovlighed og faglighed. I Bæredygtigt Landbrug vil vi fortsat insistere på, at arbejdet med vandplanerne skal ske på et sagligt og korrekt grundlag. Vi ønsker løsninger, der reelt gavner miljøet – ikke symbolske tiltag, der alene rammer vores erhverv uden at løse de reelle problemer.
Men vi må også insistere på lige vilkår. For det svigter både naturen og retssikkerheden, når reglerne ikke gælder ens for alle.
Siden 1990’erne har landbruget levet med stramme krav om 100 % opbevaringskapacitet til gylle. Vi har måttet investere massivt og dokumentere hver eneste detalje. Det samme gælder vores brug af planteværnsmidler, hvor vi accepterer fuld kontrol og dokumentation.
Derfor er det svært at acceptere, at spildevandsområdet igen og igen slipper billigere – både i lovgivning og håndhævelse – trods de betydelige udledninger og overløb fra rensningsanlæg, der kan skade vandmiljøet mindst lige så meget.
Denne forskelsbehandling fordrejer markedsvilkårene og svækker tilliden. Vi må kræve ens regler for alle. Enten skal spildevandet leve op til de krav, vi lever under – eller også skal landbruget have samme vilkår.
Miljøministeren burde huske, at han også er minister for ligestilling. Det gælder også på miljøområdet. For alle, der forurener, bør mødes af de samme krav – i ligestillingens navn er naturen lige så vigtig som de mange farver i regnbuen.