Mange landmænd og landbrugsinteressenter spørger om fremtiden. Og i erkendelse af at Bæredygtigt Landbrug ikke er en del af treparten, må svarene findes hos dem, der har lavet aftalen.
”Hvis bare vi finder de 15 % af arealet, så skal de sidste 85 % have fuld gas.” Således udtalte folketingsmedlem Erling Bonnesen på talerstolen til grøn toparts-mødet i starten af september. Samme melding får man ofte blandt landbrugets medlemmer i de lokale treparter med henvisning til de 390.000 ha, som skal anvendes til skovrejsning, vådlægning og meget mere.
I Bæredygtigt Landbrug kan regnemaskinen ikke nå den politiske beslutning om at reducere udledningen med 13.800 t N årligt. Hvis vi deler det lidt op i store grove kasser, bidrager de 390.000 ha udtagning jf. Aarhus Universitets LOOP-oplandsmålingerne med differencen mellem ”landbrugsdrift og naturtilstand” med ca. 6-8 kg N/ha – altså ca. 2.400-3.200 t N/år. De kollektive virkemidler som eksempelvis minivådområder er svære at regne på, da de afhænger af blandt andet indløbskoncentrationer og sæsonudsving i nedbør. Et forsigtigt bud er, at de kollektive virkemidler måske bidrager med 6.500 t N/år ved fuld implementering, og at alt er lavet. Dermed efterstår der altså ca. 4.100-4.900 t N/år, som skal findes på dyrkningsfladen, altså ved nedsat kvælstoftildeling, efterafgrøder og ændret sædskifte.
Hvis man vil indfri det politiske mål, må man altså ifølge vores regnemaskine regulere på marken med voldsomme tab til følge.
SEGES har naturligvis også regnet på det, og de kommer til stort set samme konklusion, som vi gør – nemlig at målet er voldsomt højt. Ifølge SEGES’ seneste kort skal en meget stor del af det tilbageværende danske landbrugsareal altså reguleres ned til braklægningspunktet med en udvaskning svarende til vårbyg med 100 % efterafgrøder.
Derfor vil måden at komme i mål for landmanden være først at udtage 15 % af arealet og derefter gå i gang med at ændre sædskiftet til meget mere vårsæd, efterafgrøder og lavere kvælstoftildeling samt registrering af alle datoer og processer i marken.
Nu rejser spørgsmålet sig så til de involverede: Er det politikeren og aftaleparterne, der har ret i, at når de 15 % er taget ud, er der fuld produktion på resten?
Eller er det SEGES, som har ret i, at der følger en voldsom regulering med oven i udtagningen?
Vi mener, at effekten på vandmiljøet udebliver, da det er samme ”nitrat-knap”, som man har skruet på i 35 år uden effekt. Den manglende effekt skyldes i vores øjne, at det handler om højere bundvandstemperatur, ammoniumkvælstof fra spildevand, fosfor og kemisk påvirkning fra samfundet.
Hvis politikeren og aftaleparterne har ret, må der samtidigt ligge en skriftlig garanti, der beskriver, at uanset hvad man måler i NOVANA efter den fulde implementering af treparten, kommer landbruget ikke til at svare for mere.
Men hvis SEGES har ret, bør aftaleparterne i treparten nok overveje endnu engang, om det stadigvæk er den samme aftale, som den man skrev under på.
Uanset hvad fortjener de danske landmænd at kende rammerne om deres skæbne.
