Dansk landbrug er nu under 6000 heltidsbrug, og strukturudviklingen øges nærmest ekspotentielt i tempo. Det skyldes blandt andet flere nye krav og sker ovenpå trepartsaftalens ændringer af landskabet.
Samtidigt består erhvervet af en mosaik af kontingenter, afgifter, fonde og alverdens sjatopkrævninger til et hav af mere eller mindre fornuftige formål, hvis fokus er på bundlinjen for landmanden. Med mange af disse opkrævninger følger der en masse administration, bestyrelser og udvalg med. Desuden får mange af pengene en politisk behandling, inden større eller mindre andele af dem kommer retur til indbetaleren. På samme måde kan det store Ø90 regnskabssystem, der kun er udviklet til danske landmænd, vække undren? Hvorfor kan vi ikke bare bruge store internationale kendte systemer som Navision, Economics eller lignende? Hvorfor har vi et kæmpe system til så få virksomheder med hele udviklings og driftsarbejdet bag det? Hjemme hos mig er vi skiftet, og hvis Maersk eller LEGO kan nøjes med disse systemer, kan vi danske landmænd nok også. Det vil samtidigt gøre det meget nemmere at sætte revision i udbud, og bankerne ville også have lettere ved at flytte medarbejdere rundt uden at skulle lære systemet at kende. På ESG-rapporteringen kunne man også bruge samme model som den øvrige industri, da EU nu klart og tydeligt har sænket sine krav til virksomheder under 1000 ansatte.
Den nye virkelighed med meget færre og gennemsnitligt større og professionelle landbrug gør, at man måske burde ud af alle disse enormt mange forviklinger og bare lave et simpelt og effektivt resultatlønningssystem. Indbetalingen kunne være en procentsats af bundlinjen for det enkelte landbrug, som så skulle udgøre finansieringen af interessevaretagelse samt udvikling til landmanden. Ved at gøre det resultatorienteret får man en direkte kobling til bundlinjen for den enkelte landmands bedrift og med fælles skæbne.
Et lille overblik over erhvervet viser, at der er ansat omkring 2.500 personer i DLBR, ca. 500 i SEGES, ca. 500 i Landbrug & Fødevarer. Det er i runde tal ca. 3.500 personer ansat i den direkte rådgivning og varetagelse. Til sammenligning har Dansk Industri ca. 1.000 ansatte til at varetage 20.000 virksomheder og 600-650.000 ansatte, hvor man betaler et lille grundbeløb plus en procentandel.
Disse to setup kan naturligvis ikke sammenlignes 1:1, men eftersom landbruget i højere grad minder om en industrivirksomhed, burde man måske reflektere over sin struktur og lade sig inspirere?
Draghi-rapporten har opgjort, at vi taber 40 procent af vores konkurrenceevne på bureaukrati, og når EU samtidigt har et erklæret mål om at reducere bureaukratiet med 25 procent på den korte bane, er det på tide at få kigget indad og optimeret vores systemer fra jord til bord.