Dette efterår er specielt i landbrugskredse, da tankerne er centreret omkring idéerne i grøn trepart samt den kommende kvælstofregulering kaldet NUAR. Officielt to forskellige tiltag, men viklet godt og grundigt ind i hinanden som en gang kvikrødder. Graver man dybt i det publicerede materiale opstår der en masse spørgsmål, som gerne må besvares:
I ’Udledningsbaseret regulering – et helt nyt udgangspunkt’ fra Landbrugsinfo nævnes, at landbruget skal reguleres efter faktisk udledning. Det er da prisværdigt, men menes der den modellerede udledning?
Kan der alene opnås god økologisk tilstand i fjordene og kystvandoplandene ved fokus på kvælstof?
Mængden af klorofyl A i et vandområde korreleres til mængden af kvælstof. Ifølge ”Wadden Sea Quality Status Reports” er der f.eks. i Knudedyb en korrelation mellem kvælstofudledning fra oplandet og niveauet af klorofyl A på 13 %. Løses problemet med kvælstof i Knudedyb ved at lave natur og vådområder i det samlede opland?
Hvorfor er kvælstofindholdet i vand direkte fra dræn i mange tilfælde lavere end i vandløbet, der fjerner drænvandet?
Den kommende regulering arbejder med kvælstofindholdet omkring rodzonen i 1 meters dybde. Efter 1 meters dybde og videre ned i jorden frem til kystvandoplandet arbejdes der med retention – jordens evne til at tilbageholde kvælstof. Hvis det kan dokumenteres, at afgrødernes rødder går dybere end 1 meters dybde, vil rodzonen så kunne udvides?
Jorde med højt lerindhold er oftest drænede for at holde grundvandstanden nede og sikre en stor rodzone og dermed stor sikkerhed for udbyttet, uanset om det er vådt eller tørt. Hvorfor er der lavere retention på arealer, hvor der kan høstes et meget højt udbytte?
Hvorfor er udbytte og kvalitet ikke en del af den kommende NUAR-reguleringsmodel?
Det er endnu ikke besluttet, om retentionen skal indgå i den endelige regulering, men det til trods nævnes retention alle steder. Der er 10 % usikkerhed på retentionen på 90 % af arealerne og op til 100 % usikkerhed på 10 % af arealerne. Er det rimeligt at skulle reguleres på dette grundlag?
Der har i 36 år været undersøgt kvælstofs bevægelser i 6 LOOP-oplande placeret rundt om i landet. Hvorfor indgår resultaterne ikke i den kommende NUAR-beregning?
Politisk er der valgt en braklægningsgrænse for regulering. Er det fordi, man ikke tror på målet? Eller er det fordi, man ikke har råd til at betale erstatningen for den helt rigtige udtagning af jord?
Kan der udtages så meget jord som kollektivvirkemiddel, at den målrettede markregulering bliver 0? Forventningen er jo, at 40-60 % af landbrugsjorden i 2027 skal reguleres til braklægningsgrænsen?
Den grønne trepart må ikke påvirke jordpriserne jf. aftaleteksten. Hvordan er det gået?
Må Danmark godt lave væsentlig om reguleringen af landbruget uden godkendelse fra EU?
Og endeligt: Er det virkelig rigtigt, at der kun tabes mellem 500 og 1500 kr./ha ved at skifte majs ud med græs i en kvægbesætning?
Der er rigtig mange spørgsmål, og der savnes afklaringer. Hvem kan bidrage med svar?