Af Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Tarmvej 57, 6880 Tarm
Vi lever i et retssamfund, hvor loven skal beskytte borgerne – også når det gælder vores miljø. Alligevel har Danmark i årtier valgt kun at regne på vandkvaliteten i stedet for at måle den. Derfor ved vi reelt set ikke, hvor vi skal sætte ind, for at forbedre vores vandmiljø. Hvis vi skal sætte ind med alle de rigtige sejl for at redde fjordene, skal vi først indkredse, hvad problemet er – og det kræver målinger og data. Og i første omgang en række spørgsmål, der forhåbentligt kan sætte processen i gang.
Hvem i embedsværket – konkret i Miljøstyrelsen – traf beslutningen i 1990’erne om at fjerne målestationer efter renseanlæg? Når der ikke findes før- og eftermålinger ved spildevandsudløb, kan man ikke vide, hvad der reelt ledes ud i vandet. Alligevel blev målestationer længst inde i danske fjorde slettet i samme periode.
Renseanlæg ligger typisk tæt på byer nær havne, så spildevandet let kan ledes ud – ofte netop dér, hvor mange fisker og bader. Danskerne betaler for, at vores spildevand bliver renset, men hvorfor får vi ikke at vide, at der ved kraftig regn ledes urenset spildevand direkte ud i fjorde og vandløb?
Ifølge bilag 5 i EU’s vandrammedirektiv skal der måls for cirka 40 prioriterede stoffer som fx PFAS, mikroplast, medicinrester og kvælstof. Alligevel har Danmark valgt en anden vej og sidde på et kontor og beregne, hvad der er i vandet, i stedet for rent faktisk at måle det. EU har påtalt, at denne praksis er ulovlig – alligevel fortsætter beregningerne herhjemme.
Vi har netop set, hvordan politikerne med hastelovgivning sikre, at danskerne skal betale moms på blandt andet fitness, fordi EU siger det. Hvorfor gælder der ikke samme hastighed, når det handler om miljø og folkesundhed, som når det handler om skatter og afgifter?
Til gengæld er politikerne hurtige til at udpege syndebukke – men helt uden datagrundlag.
Og hvem har desuden besluttet, at Danmark næsten udelukkende fokuserer på kvælstof og ikke fosfor – i modsætningen til både videnskaben og vores nabolande? Det er fosfor, der i høj grad afgør vandkvaliteten.
Så spørgsmålet står tilbage: Hvornår pakker Miljøstyrelsen regnearkene væk og begynder at tage faktiske målinger?
For én ting er sikkert: Danmark kan ikke fortsætte med at beregne sig ud af et miljøproblem, der kræver målinger.