Når politik overhaler faglighed i grundvandsdebatten

Det drikkevand, der leveres til danskerne i dag, har meget høj kvalitet og er mange steder bedre end for 25-30 år siden. Ifølge Miljøministeriets indberetning til EU-Kommissionen i januar 2024 viste næsten 75.000 analyser, at der ikke blev fundet målbare pesticidrester i det vand, der pumpes ud til forbrugerne.

Alligevel lægger en ny rapport fra Miljøministeriet op til omfattende restriktioner på lovlig pesticidanvendelse i landbruget – baseret på en udokumenteret antagelse om, at nutidens pesticider er hovedkilden til grundvandsforurening. Det virker til, at man både ignorerer, at godkendelsesproceduren i dag er markant skrappere end tidligere, og at moderne midler nedbrydes langt hurtigere end dem, der blev anvendt for årtier siden.

De stoffer, der oftest findes i grundvandsovervågningen – som DMS og 1,2,4-triazol – stammer i vidt omfang fra gamle, for længst forbudte midler, punktforureninger, lossepladser samt træbeskyttelse i by- og sommerhusområder. I det åbne land skyldes fundene typisk fylde- og vaskepladser, gamle deponier og andre historiske forureningskilder – ikke regelret anvendelse på markerne i dag.

På trods af dette foreslås der forbud og erstatningsfri regulering på op mod 160.000 hektar landbrugsjord, med store konsekvenser for fødevareproduktion, forsyningssikkerhed og ejendomsretten. Skal jorden eksproprieres, kan prisen løbe op i 30–40 mia. kr.

Hvis målet er at beskytte drikkevandet, bør indsatsen rettes dertil, hvor problemet reelt er: oprydning i fortidens forureninger. Grundvandsdata viser ofte tydelige punktkilder, som kan identificeres og håndteres. Det er fagligt klogere, mere effektivt – og giver den bedste beskyttelse af fremtidens drikkevand.

Vi skal beskytte drikkevandet. Men lad os bruge fornuften og gøre det på et fagligt grundlag – i stedet for endnu en gang at lade politik overhale faglighed i grundvandsdebatten.