Misvisende grundvandsdebat – hvorfor bliver sandheden glemt i valgkampen?

Igen og igen udråber politikere og medier landbruget som pesticidsynder. Det gælder også under denne valgkamp, hvor misinformation og ensidigt fokus desværre præger grundvandsdebatten.

Lad mig komme med et enkelt eksempel. Forleden så jeg TV-avisen, hvor de i et indslag oplyste, at der er pesticider i over 50 procent af alle drikkevandsboringer, og landbruget blev nævnt som synder. Der blev samtidig vist marker for at understrege landmændenes skyld.

Det er ikke nyt, at vi landmænd får skylden for problematikken. Men jeg forarges over, at det fortsætter.

Mit indlæg handler ikke om at vaske hænder på egne og kollegaers vegne. Men som stolt landmand ser jeg mig nødsaget til endnu engang at forsøge at nuancere debatten om det grundvand, vi alle ønsker at beskytte for vores egne og næste generationernes skyld.

For informationerne i DR-indslaget – og for dens sags skyld i andre medier og politikeres dagsordner – er ikke korrekt. Tværtimod er det misvisende. For pesticider kommer ikke kun fra landbruget. Ifølge EU’s definition består pesticider både af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter fx sprøjtemidler fra haver, maling og lægemidler. Det omfatter også træbeskyttelsesmidler, som indeholder svampepesticider, der nedbrydes til stoffet DMS.

Undersøgelser viser, at 73 procent af vandforsyningsindtagene i hovedstadens egen vandforsyning er forurenet af DMS. Derfor er det alvorligt at bebrejde landmændene og gøre én sektor til synder.
Det er faktuelt forkert at udpege nutidens anvendelse af pesticider på markerne som synder i forhold til trusler mod drikkevandet. Landbrugets sprøjtemidler udgør under tre promille af mængden af miljøfremmede stoffer, og i vores faglige arbejde i landbruget har vi endnu til gode at se så meget som én eneste sprøjtejournal, som kan aflæses i grundvandsboringen.

Jeg fastholder et spinkelt håb om, at gentagelser gør det muligt at nuancere debatten. For midt i valgkampens jagt på overskrifter og stemmer bliver debatten fordrejet. Politikerne vælger symbolpolitik frem for fakta, og medier følger tilsyneladende ukritisk trop. Resultatet? Landmændene hænges ud, og løsningerne på grundvandsproblemerne ryger i baggrunden.