Rapporten »Health-economic valuation of lowering nitrate standards in drinking water related to
colorectal cancer in Denmark« har dannet det videnskabelige grundlag for en væsentlig del af
valgkampen for mange af partierne i den netop afsluttede valgkamp.
Rapporten fra Københavns Universitet indeholder desværre en helt grundlæggende fejl, som gør, at de økonomiske konsekvenser af rapportens forslag til restriktioner for ejerne af jorden over de
grundvandsdannende jordlag ikke kan vurderes.
Derudover er der undladelser, som kunne have nuanceret den meget endsige debat.
Den faktuelle fejl er så stor, at den kan flytte konklusionen om, hvilken løsning der er den billigste til at reducere nitratindholdet i drikkevand. Det rettede resultat vil betyde, at lukning og flytning af
problematiske boringer er den billigste løsning, hvis målet er, at alt drikkevand skal være under 3,87
milligram nitrat per liter, som forudsat i rapporten.
En mere nuanceret vurdering kunne vise, at en decideret rensning er den billigste og bedste løsning i storskala i de områder, hvor kalkrig undergrund er hovedårsagen til et nitratniveau i drikkevandet over de 3,87 milligram per liter. Indvinding fra kalkrig undergrund sker blandt andet i den sydlige del af hovedstadsområdet samt Aarhus og Aalborg.
Den åbenlyse fejl i rapporten er opgørelsen af det antaget berørte areal, som skal pålægges
dyrkningsrestriktioner. Rapporten antager, at der kan indvindes 1 million kubikmeter drikkevand per 100 hektar. Antagelsen har ingen kilde, ud over at det er baseret på informationer fra vandforsyningsselskaber.
Det udgangspunkt er forkert og må bunde i en misforståelse. 100 hektar er lig 1 million kvadratmeter. Hvis 100 hektar skal danne 1 million kubikmeter drikkevand per år, så skal der dannes 1.000 liter drikkevand per kvadratmeter per år. Grundvand dannes af regnvand. I Danmark regner der på et år 700 – 800 liter per kvadratmeter. Der skal altså dannes mere grundvand af regnen, end der er regn. Det er umuligt.
Halvdelen af nedbøren forsvinder i form af fordampning fra jord og planter, og mindst halvdelen af
resten glider ud i havet via vandløb. Det betyder, at den reelle grundvanddannelse per kvadratmeter i Danmark er i niveauet fra 200 liter og helt ned til 50 liter per kvadratmeter
Omkostningsberegningen ved ændret arealanvendelse er altså undervurderet med mellem 5 og 20
gange.
I områder med kalkrig undergrund er der samfundsøkonomiske gevinster af en decideret rensning
uanset nitratniveauet, da rensningen også fjerner kalk. Kalkrigt (hårdt) vand kræver unødvendigt meget vaskemiddel samt skyllemidler til opvasken og vasketøjet. Der bruges derfor mere vaskemiddel i de ramte områder end nødvendigt.
Vaskemidler koster penge, men det belaster også de overbebyrdede renseanlæg i de store byer, som ikke kan fjerne vaskemidler totalt fra spildevandet. Det hårde vand bidrager derfor med unødvendigt store mængder miljøfremmede stoffer i de bynære farvande.
Værdien af lavere omkostning til vask, spildevandsrensning og værdien af mindre forurening i de
bynære danske farvande har jeg ingen forudsætninger for at beregne og overlader derfor utrygt den del til naturressourceøkonomer. Utrygt fordi jeg nu er lidt mere usikker på, om de kan regne rigtigt.
(Af Anders Christensen, cand.agro. og miljørådgiver hos Farmbrella)
I forbindelse med at debatindlægget har været bragt i Effektivt Landbrug, har avisen bragt forskerens svar på kritikken. Den kan du læse her.