Af Kenneth Frederiksen, cand.agro. og ekstern konsulent i Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia
Vi må regne med, at vores drikkevand i øjeblikket bliver debatteret i regeringsforhandlingerne. Debatten finder fortsat vej til spalterne, men drikkevandskvaliteten er mere kompliceret, end der lægges op til. Derfor udmønter argumentationen sig ofte i kategoriske udsagn, som det kan være svært at genfinde i de omfattende undersøgelser af grundvand og drikkevand, der har været gennemført i Danmark i årevis.
Modsat det indtryk, man får fra mediernes dækning af forurening af drikkevand, er anvendelsen af kvælstofgødning i landbruget faldet med cirka 30 pct. gennem de seneste 25 år fra 513 t. ton i 1997 til 356 t. ton i 2022. Siden midt firserne er det samlede forbrug faldet med cirka 40 pct. Både anvendelsen af handelsgødning og husdyrgødning er faldet.
Faldet skyldes overvejende udvikling af nye gødskningsmetoder, nye gødningstyper, udbringningsteknologi og ikke mindst satellitbaseret præcisionstildeling. Denne udvikling vil fortsætte og derved øge planternes udnyttelse af næringsstoffer yderligere. Det hersker der slet ingen tvivl om.
Det store fald i anvendelsen af kvælstofgødning ses også i den nationale grundvandsovervågning, hvor den gennemsnitlige forekomst af nitrat i iltet grundvand er faldet med cirka 20 pct. gennem de seneste 25 år.
Antal drikkevandsprøver med under 1 mg NO3/l er i samme periode øget fra cirka 73 pct. i 2002 til ca. 81 pct. i 2024 . I firserne og halvfemserne var andelen af boringer med mindre end 1 mg NO3/l sågar på kun godt 60 pct.
Hverken udviklingen af moderne teknologier i landbruget eller forekomsten af nitrat i grundvand og drikkevand indikerer, at vi ser ind i en forringelse af vores drikkevand fremover. Tværtimod tyder alt på, at vores allerede fremragende drikkevand kun vil blive endnu bedre fremover.
Det tør vi godt skåle på.