Centrale dele af vandområdeplanerne hviler på et utilstrækkeligt fagligt grundlag. Derfor har Bæredygtigt Landbrug nu stævnet staten, og har samtidig begæret opsættende virkning
– Dansk landbrug bliver igennem vandområdeplanerne ramt af særdeles omfattende reguleringer, der vil få store konsekvenser for landbruget, følgeerhverv og livet på landet. Reguleringerne bygger på et mangelfuldt fagligt grundlag. Derfor er vi nødt til at handle nu, før reguleringen træder i kraft, siger Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Vandområdeplanerne, der blev offentliggjort i december 2025, danner grundlag for den nye kvælstofregulering, som efter planen træder i kraft ved årsskiftet. Nu kan landmændene begynde at se de alvorlige konsekvenser i deres markplaner, derfor handler foreningen nu. Planerne har næsten udelukkende fokus på kvælstof, hvilket får særdeles omfattende konsekvenser for landbruget.
– Landbruget har reduceret sin kvælstofudledning med 30 procent inden for de seneste 25 år, og vi er nu nede på et niveau, som kun er 13 pct. over udledninger i år 1900, uden der er sket en forbedring af vandmiljøet. Derfor er det klart, at man med “mere af samme medicin” dvs. en yderligere ensidig kvælstofregulering ikke opnår den ønskede tilstand i vandmiljøet. Dermed er det strid med det EU-retslige krav om proportionalitet, sammenhæng og systematik, siger Jørgen Evald Jensen.
I de fremsatte vandområdeplaner vil man i nogle vandområder regulere længere ned end den upåvirkede naturtilstand. Det vil man ifølge kvælstofaftalen nå ved, at dansk landbrug skal reducere sin kvælstofudledning med 13.000 ton.
– Det er teknisk fuldstændig umuligt at nå og dermed i sig selv i strid med EU-retten. Man må ikke stille uopnåelige krav. Det er uholdbart og uforståeligt, at man kun regulerer landbruget, hvis man oprigtigt mener, at man skal nå længere ned end den upåvirkede naturtilstand. Der er en række andre presfaktorer som fx spildevand, der påvirker vandmiljøet, men det får lov at køre upåvirket videre, fortsætter Jørgen Evald Jensen.
Bæredygtigt Landbrug mener, at man i vedtagelsen af vandområdeplanerne ikke har brugt de mindst indgribende virkemidler først. Derfor er planerne i strid med proportionalitetsprincippet.
– Det havde været relevant at fokusere mere på fosfor, som er mindre indgribende i landbrugsdriften. Vandområdeplanerne har kun medtaget fosforregulering i enkelte oplande til søer, men slet ikke til kyster og fjorde, som udgør langt hovedparten. Havde man taget det med, ville mange områder have en realistiske mulighed for at nå målet og opretholde landbrugernes eksistensgrundlag, siger Jørgen Evald Jensen.
I forbindelse med stævningen har man samtidig begæret om opsættende virkning.
– Det siger sig selv, at landmændene ikke kan starte op igen, hvis først staten har frataget dem deres eksistensgrundlag på grund af reguleringer, der efter vores opfattelse er i strid med EU-retten, siger Jørgen Evald Jensen.