Den nye regering har gjort sin kurs tydelig. Gennem valgkampen og i regeringsgrundlaget lægges der op til, at mere landbrugsjord skal tages ud af drift, og at nye krav og restriktioner skal pålægges landbrugserhvervet. Samtidig får staten en større rolle i beslutningerne om, hvordan jorden skal anvendes. Efter min opfattelse er det udtryk for en udvikling, hvor staten i stigende grad ønsker at bestemme over anvendelsen af privat ejendom.
Det vækker bekymring i dansk landbrug og resten af fødevareklyngen. For konsekvenserne rækker langt ud over den enkelte bedrift. Når produktionsgrundlaget indskrænkes, påvirker det hele fødevareklyngen – fra slagterier og maskinstationer til transportvirksomheder og håndværkere. Tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne afhænger af et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug.
Når produktionen forsvinder, følger arbejdspladserne med. Når arbejdspladserne forsvinder, falder bosætningen. Når bosætningen falder, mister lokalsamfundene deres økonomiske fundament.
Derfor handler den kommende kamp ikke kun om landbrug. Den handler om ejendomsret, retssikkerhed og grænser for, hvor langt statsmagten kan gå.
I den kamp står tre værn tilbage: Grundlovens § 73, EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Grundlovens § 73 fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan afstå sin ejendom uden lovhjemmel og fuldstændig erstatning.
EU-retten bygger på proportionalitet, retssikkerhed og beskyttelse af borgernes og virksomhedernes rettigheder.
Menneskerettighedskonventionen beskytter ligeledes retten til respekt for ejendom og stiller krav om, at offentlige indgreb skal være nødvendige, proportionale og sagligt begrundede.
Nogle vil mene, at disse garantier er selvfølgelige. Men erfaringerne viser desværre noget andet.
Minksagen står som et monument over, hvor galt det kan gå, når den politiske handlekraft løber foran de retlige rammer.
Tusindvis af mennesker mistede fra den ene dag til den anden deres livsværk. Efterfølgende måtte staten erkende, at beslutningen var truffet uden den nødvendige lovhjemmel.
Det var en alvorlig påmindelse om, hvorfor vi har en grundlov, domstole og internationale retsprincipper.
Ikke for at beskytte populære erhverv. Men for at beskytte borgerne mod magtmisbrug. Det gælder også, når magthaverne mener det godt.
Derfor bør dansk landbrug være forberedt. Ikke fordi nogen på forhånd kan vide, hvor grænsen går.
Men fordi historien har vist, at man ikke bør have blind tillid til nogen siddende regering, når det drejer sig om grundlæggende rettigheder, og store samfundsværdier er på spil.
Hvis de kommende års regulering udvikler sig til reelle indgreb i ejendomsretten, hvis produktionsgrundlaget delvist fjernes uden tilstrækkelig erstatning, eller hvis danske landmænd pålægges byrder, som konkurrenterne i resten af Europa ikke møder, så må disse spørgsmål prøves ved domstolene. Bæredygtigt Landbrug vil om nødvendigt forfølge grundlovsstridige indgreb hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.