Folkemødet er et sted, hvor man kan debattere samfundsrelevante emner og opleve, måske endda, styrke demokratiet. Det havde jeg endnu engang glædet mig til at være en aktiv del af ovenpå regeringsdannelse og præsentation af regeringsgrundlag, som i mine landmandsøjne bør afprøves.
Men debatten udeblev, når panelet var meningsdannere og beslutningstagere. I hvert fald for dem, hvis spørgsmål ikke var hensigtsmæssige. Jeg fik ad flere omgange forklaret, at der var aktuelle og samfundsrelaterede spørgsmål, som ikke skulle med i debatten, fordi det ikke lige passede ind. Jeg spurgte blandt andet til, hvornår Danmarks Naturfredningsforening vil forlange, at der er tilladelser til udledning af spildevand i det vand, som jeg beskyldes for at forurene. Desuden forsøgte jeg i debatter om PFAS at få svar på, om man foretager de mange kemiske målinger, som EU kræver, da de er basisviden i hele vandpolitikken.
Det er tankevækkende, at beslutningstagere skynder sig så meget, at de hverken har tid til at tage imod spørgsmål eller undersøge fakta til bunds.
Dialogen og debatten var langt henad vejen ensidig. Ligesom den miljøpolitik regeringen brager igennem med, nu hvor regeringen i denne uge begynder forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud inden kortlægning er på plads. Det er til trods for, at der mangler dokumentation for, at et så omfattende forbud forbedrer drikkevandskvaliteten. Den dokumentation bliver svær at finde, for der er ingen data for, at nutidige, godkendte landbrugsmidler findes i vores allerede rene drikkevand.
Dernæst kommer endnu et hastværk: kvælstofreguleringen, som ifølge SGAV planmæssigt implementeres ved årsskiftet. Det kan ikke være rigtigt, at det ene og alene er landbruget, der skal reguleres, når de mange tiltag og den store reduktion i kvælstof over de seneste 30 år ikke har givet bedre vandmiljø. Er diagnosen så korrekt, må jeg spørge? Hvorfor må man udlede kemiske stoffer direkte i vandløb og fjorde uden tilladelse? Det spørgsmål svarede de heller ikke på ved Folkemødet.
Når dialogen begrænses og tilliden til demokratiet ligeså, så må det på et tidspunkt ende i et opgør. Med den nye miljøminister for bordenden ved forhandlingerne om sprøjteforbud, er jeg nervøs for, at dialogen fortsat bliver ensidig. Det er i hvert fald, hvad jeg som landmand har oplevet indtil nu.
Er dialogen og demokratiet i forfald?