Parter bag den grønne trepart og kvælstofreguleringen er begyndt at undre sig og kalder det en helt ny verden med de konsekvenser, der rammer landbruget. Bæredygtigt Landbrug konstaterer, at de samlede konsekvenser desværre er som forventet, da aftalerne blev fremlagt
– Det er uforståeligt og bekymrende, at det først er nu, alvoren går op for mange – også nogle af dem, der har siddet tæt på beslutningerne. Vi har gennem to år fastholdt kritikken af den grønne trepart og den tilhørende kvælstofregulering, blandt andet fordi aftalerne mangler et fagligt grundlag og har ført landbruget bag lyset, siger Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug.
– Den nye prognose for kvælstofudledning, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har fremlagt, er endnu et eksempel på den usaglighed og tilfældighed, som har præget dansk landbrugsregulering gennem de seneste fire årtier. Selvom der netop er kommet ny prognose, er det meget sent, at andre nu råber op om de omfattende konsekvenser, der rammer vores erhverv. Men vi står dermed ikke længere alene med en kritik, som efter vores opfattelse bør tages alvorligt, og som politikerne er nødt til at handle på, fortsætter formanden.
Allerede på Plantekongressen i januar 2025 advarede Bæredygtigt Landbrugs direktør, Jørgen Evald Jensen, om, at det ville være urealistisk at nå kvælstofmålet hverken ved udtagningen af 70.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder eller ved trepartsaftalens samlede 390.000 hektar landbrugsjord. Arealomlægning alene kan ikke bære den politiske kvælstofindsats. Derfor stod det for organisationen klart, at der ville komme markant flere begrænsninger på kvælstofanvendelsen på dyrkningsfladen.
– Vi har fastholdt kritikken i to år, og da den nye kvælstofregulering blev præsenteret, kunne vi konstatere, at den blev lige så problematisk, som vi havde forudset. Vi ville ønske, at advarslerne var blevet taget alvorligt tidligere, så konsekvenserne ikke først rammer som et chok, kort før reguleringen træder i kraft, siger Jørgen Evald Jensen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug opstod benspændet i retentionsberegningen – altså beregningerne om tilbageholdelse af kvælstof. Organisationen mener, at parterne bag den grønne trepart ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for, at en øget retention, f.eks. gennem vådområder, kan gøre effekten af indsatser på dyrkningsfladen relativt mindre.
– Retention er en kompleks størrelse at arbejde med, da den ikke er lineær, men afhænger af belastningen. Samtidig begår man den fejl, at kvælstof betragtes som tabt, når det passerer én meters jorddybde, selvom fagkundskaben viser, at op mod 30 procent af optaget sker i dybder under én meter. Tabet bliver dermed groft overvurderet. Når man ovenikøbet beregner retentionen som en procent i hvert enkelt led, går det helt skævt, siger Jørgen Evald Jensen og uddyber:
– Hvis man bygger systemet op som legoklodser med effekter oven på hinanden, f.eks. ved at placerer efterafgrøder foran et minivådområde og samtidig regner i procent i forhold til indsatskravet i vandoplandet, så bliver rigtig meget udlignet. Det er faglig logik, men den faglighed har haltet i arbejdet med den grønne trepart, ligesom parterne bag aftalerne har overset alvoren, siger Jørgen Evald Jensen.
Usikkerheden rammer den enkelte landmand
Den manglende faglighed bliver nu endnu tydeligere, efter den nyeste prognose for kvælstofudledningen har vendt op og ned på landbrugets reduktionskrav i en lang række kystvandoplande.
Samtidig skaber tidsplanen stor usikkerhed for den enkelte landmand. SGAV beskriver selv de foreløbige udledningsgrænser som et tidligt estimat og oplyser, at forskellene mellem de foreløbige og endelige grænser lokalt kan være store. Først i september kan landmændene se deres udledningskvote – få måneder før den nye kvælstofregulering efter planen træder i kraft ved indgangen til 2027.
Myndighederne har forsøgt at afbøde usikkerheden med foreløbige udledningsgrænser, men de er netop foreløbige. Landmændene skal planlægge sædskifte, afgrødevalg, gødningsanvendelse og virkemidler for 2027, før de har det fulde overblik over, hvordan reguleringen rammer den enkelte bedrift.
– Vi forstår, at forvirringen er total, og landbruget står med stor usikkerhed og vrede over den situation, som erhvervet er sat i, fordi meldingen fra flere parter bag trepartsaftalen i lang tid har været, at hvis man udtager 15 procent af landbrugsarealet, så kan landmændene køre fuld fart på resten af arealerne. Det er langt fra det, vi oplever lige nu, hvor det går op for flere og flere, at kvælstofreguleringen får varige og vidtgående konsekvenser for dansk landbrug, siger Niels Hauge Mikkelsen.
Bæredygtigt Landbrug har derfor taget det første juridiske skridt og har stævnet vandområdeplanerne, som ligger til grund for kvælstofreguleringen.
– Når politikere og beslutningstagere ikke har forstået det komplekse indhold og konsekvenserne for landbruget og dets følgeerhverv, så har vi set os nødsaget til at trække i bremsen, siger Niels Hauge Mikkelsen.