Rent drikkevand skal beskyttes. Det er ikke til diskussion. Men lige nu forhandler politikerne om nye sprøjteforbud i planteavlen, og Miljøstyrelsens nye bekæmpelsesmiddelstatistik for 2024 viser, hvorfor et forbud ikke altid er så enkelt, som det kan lyde.
I 2023 blev produkter med aktivstoffet cyazofamid taget ud af brug i Danmark. Midlet blev blandt andet brugt mod kartoffelskimmel, men Miljøstyrelsen tilbagekaldte godkendelserne på grund af risiko for udvaskning af nedbrydningsprodukter kunne ende i grundvandet.
Men kartoffelskimmel holder ikke pause, fordi et middel bliver forbudt. Ifølge Miljøstyrelsen skete der i 2023 og 2024 i stedet en større ændring i, hvilke aktivstoffer der blev solgt og anvendt i kartofler. Mængden steg, det samme gjorde belastning og behandlingshyppigheden i kartoffelmarkerne.
Opgaven blev i 2024 ekstra vanskeligt med et vådt vækstår. Efteråret 2023, foråret 2024 og sommeren 2024 var præget af store nedbørsmængder. Det gav højere pres fra svampesygdomme, og vejret var ifølge Miljøstyrelsen meget favorabelt for kartoffelskimmel.
Vejret forklarer ikke det hele
Miljøstyrelsen peger selv på, at stigningen i flere af de aktivstoffer, der bruges i kartofler, også skyldes færre tilgængelige midler efter forbuddet mod cyazofamid. Samtidig er der konstateret resistensproblemer overfor mandipropamid, som er et vigtigt aktivstof i skimmelbekæmpelsen.
Det ses tydeligt i tallene. Forbruget af mandipropamid steg i 2024. Det samme gjorde brugen af azoxystrobin. Mest markant var udviklingen for propamocarb og propamocarb-HCl, hvor det samlede forbrug steg fra gennemsnitligt 17.329 kilo aktivstof i 2020-2022 til 158.375 kilo i 2024.
Økologi er ikke en enkelt løsning
Det betyder, at regnestykket har andre konsekvenser i marken, når beslutningen er truffet. Man skal også se på de potentielle alternativer, når man fjerner muligheder. I kartoflerne blev svaret flere blandinger og højere belastning i afgrøden.
Det er også derfor, økologisk kartoffeldyrkning ikke bare kan trækkes op af skuffen som den enkle løsning. Kartoffelskimmel er altødelæggende, når den først får fat. Uden effektive muligheder for bekæmpelse bliver vækstsæsonen kortere, udbytterne mere usikre og risikoen større. Argumentet er ikke imod økologiske kartofler, men det er et argument imod at lade som om, at større arealer bare kan omlægges uden konsekvenser.
Det leder tankerne til en nuværende proces i hastigt tempo. Om nye sprøjteforbud. Mekanismen i forhandlingerne er den samme. Når man begrænser landmandens muligheder i marken, skal man kunne svare på, hvad der realistisk skal ske bagefter.
Det gælder ikke kun for kartoflen, men alle afgrøder, hvor planteværn, ukrudt, sygdomme, skadedyr skal hænge sammen i praksis. Et forbud kan se enkelt ud på et kort. I marken forsvinder problemerne ikke, blot fordi værktøjet gør.