Den 3. februar 2026 skrev jeg indlægget ”Økologisk selvskade”, der handlede om Økologisk Landsforenings ambitioner, der vil ende med et kollaps i økologien. I indlægget kritiserede jeg Landbrug & Fødevarers økologiformand for ikke at komme ud af farehytten og sætte en prop i netop Økologisk Landsforenings kommunikation, der er skadelig for det samlede danske landbrug. I mellemtiden er markedsøkonomien nået til selv Axelborgs grønne haller, og formanden har på glimrende vis været ude og problematisere den manglende afsætning af sit økologiske grisekød til en dækkende pris – bravo.
Nu vælger Økologisk Landsforening at vise sit sande ansigt i et opslag på ”I love Øko” på sociale medier, hvor man viderebringer Stiig Markagers nye projekt ”Det rene vand” – et teoretisk manifest, der påstår, at konventionelt landbrug er et kæmpe underskud for Danmark.
Som jeg skrev i februar, så arbejder alle danske landmænd som ”tømrer og snedkere” med samme råvare dog med forskellige kunder og kundeønsker. Hvis efterspørgslen ændres, så ændres balancen. Det er markedsbestemt. Når den økologiske formand ikke kan få en fair pris for sine produkter, så bliver regnestykket ikke bedre af at få et større udbud af varer. Jeg føler mig imidlertid overbevist om, at selv den basale markedsforståelse findes i Økologisk Landsforening, hvormed der kun efterstår én logik; at der skal fjernes noget konventionel produktion, eller som minimum pålægges yderligere omkostninger og krav.
Det er på tide, at Landbrug & Fødevarers Økologisektion sætter foden i døren og hjælper med at beskytte sine kollegaer, både økologiske og konventionelle producenter, mod disse usaglige og populistiske angreb. En start vil være en afstandtagen og at fjerne Økologisk Landsforening fra den fælles rådgivning og del i innovationscenteret for økologi.
Vi har set politikere og embedsmænd vandre fra ministerier til Danmarks Naturfredningsforening og den anden vej tilbage til ministerier, på samme måde ser vi en minister vandre til Økologisk Landsforening, der nu agerer som et yderligtgående venstrefløjsparti. Erhvervet må selv tage ansvar for at sætte rammen, alternativet er stiltiende accept.