IMG_8314

Bæredygtigt Landbrug inviterer til webinar om kvælstofreguleringen

15. aug 2026 / Af

Torsdag var der førstebehandling af lovforslaget om gødskningsloven, som danner den lovmæssige ramme for den nye kvælstofregulering.

Vi oplever flere henvendelser fra bekymrede medlemmer, efter I nu ser konsekvenserne i markplanerne fra 2027-2028. Det er fuld forståeligt, at det vækker bekymring. Med de seneste ændringer i kvælstofudledningsgrænserne er vi på landsplan nu oppe på, at 65 procent af det dyrkede areal skal reguleres til braklægningspunktet.

Altså får kvælstofreguleringen omfattende konsekvenser for vores erhverv. Men hverken fagligheden bag eller konsekvenserne af gødskningsloven og kvælstofreguleringen er på plads. Derfor kæmper vi fortsat for at få sat vedtagelsen af loven samt kvælstofreguleringen på pause, indtil der som minimum er dokumenteret miljøeffekt, en offentlig økonomisk konsekvensanalyse, uafhængig modelvalidering, reel klage- og udfordringsret samt klar beskyttelse af ejendomsretten.

Vi vil gerne uddybe vores kritik og bekymringer over kvælstofreguleringen og gødskningsloven.

Derfor inviterer Bæredygtigt Landbrug til webinar om kvælstofregulering:

TORSDAG DEN 20. AUGUST 2026 KL. 08.00 – 08.45

Webinaret kan tilgås via linket i den tilsendte invitation, der blev udsendt torsdag den 13. august. Tjek din indbakke – ellers er du velkommen til at skrive for at få tilsendt linket direkte pr. mail. Skriv til info@blb.dk.

Med udgangspunkt i den nyeste viden gør direktør Jørgen Evald Jensen, formand Niels Hauge Mikkelsen og afdelingschef Anne Smet Andersen status over kvælstofregulering og vores kritikpunkter, samt hvad vi som organisation arbejder på. Der er mulighed for at stille spørgsmål til webinaret.

Vi håber, at mange medlemmer vil deltage.