Danmarks Statistik lavede i 2026 en forbrugerundersøgelse om danskernes økonomi, Forbrugerundersøgelsen 2024. Undersøgelsen peger på en ubehagelig realitet i danskernes forbrug.
For mens vi afholder svinevalg, kræver mere økologi, højere forædling i værdikæden og plantebaseret kost, så bruger danskerne færre og færre andele af deres løn på netop fødevarer. Jeg har selv en stor andel økologisk markbrug, producerer bælgsæd og frøarter, men tanken om en statslig defineret økologiprocent er umulig at arbejde med. Helt enkelt fordi forbrugeren ikke efterspørger varen.
Retteligt efterspørger nogle forbrugere varen, men for langt de fleste er prisdifferencen til basisproduktet ikke værd at betale. Dette forsøger man nu fra organisationer og politikere at manipulere med ved at ændre momssatser uden at skele til, hvor meget bureaukrati og omkostninger der følger med den beslutning. Grundlæggende bør man stille sig det spørgsmål: hvem skal være smagsdommer over dit indkøb?
Undersøgelsens resultat viser, at udgiftsposten transport andrager 142 kroner pr tjente 1000 kroner, mens udgiftsposten fødevarer, alkohol og tobak andrager 129 kroner pr tjente 1000 kroner. Derudfra må jeg konkludere, at det er vigtigere at blive transporteret rundt end at få noget at spise. Til sammenligning brugte man 156 kroner på fritid, restauranter mv. Faktisk kommer fødevarer mv. først ind på en fjerdeplads i forhold til, hvad der fylder mest i danskernes husholdningsbudget.
Nogle mener, at fødevareproduktionen fylder for meget, til trods for at landbrugsarealet er faldet med 6-700.000 hektar de sidste 80 år, svarende til ca. 25 procent, hvor arealet primært er brugt på byudvikling, skov- og naturarealer. Udviklingsgrundlaget er dermed blevet markant mindre og kravet til effektivitet og størrelse på landbrugene er netop defineret af forbrugerens prioritering af sine lønkroner.
Faktum er, at landmanden får nogenlunde det samme antal kroner for et kilo kød, korn og mælk, som vi gjorde for 50 år siden. Hvor meget er din løn steget over de sidste 50 år? Har udviklingen i virkeligheden netop gjort det muligt for folk at bruge størstedelen af deres løn på at have det sjovt fremfor at sikre sin egen daglige føde?
Faktum er, at byernes små slagtermestre, fiskehandlere, bagere og detailbutikker stille og roligt lukker, fordi prisen i vinduet ikke kan konkurrere med det gule tilbudsskilt i supermarkedets kølemontre. Hvornår har du sidst betalt fuld pris for håndværk i en specialforretning?
Vi skal have en ny kontrakt som samfund, hvor ord og handlig kobles sammen. En kontrakt som indeholder faglighed, ordentlighed og ordholdenhed – ikke politiske fraser og vælgeroptimering.