I de kommende uger skal Folketinget lovbehandle forslaget til den nye gødskningslov. Men ifølge Bæredygtigt Landbrug er der en række minimumskrav, der bør opfyldes, før loven vedtages. Der skal være dokumenteret miljøeffekt, en offentlig økonomisk konsekvensanalyse, uafhængig modelvalidering, reel klage- og udfordringsret samt klar beskyttelses af ejendomsretten
Lovforslaget om gødskningsloven får meget store konsekvenser for dansk landbrug og landdistrikter, men det er ikke dokumenteret, at de foreslåede krav giver en tilsvarende og målbar forbedring af havmiljøet. Reguleringen bygger i høj grad på upræcise modeller, brede ministerbemyndigelser og senere bekendtgørelser. Folketinget risikerer derfor at vedtage rammerne, før den reelle virkning for både miljø og erhverv er kendt. Sådan lyder opsummeringen af en række kritikpunkter, vi har rettet mod gødskningsloven.
Herunder kan du læse mere om kritikpunkterne:
Miljøeffekten er ikke dokumenteret
Yderligere reduktion af landbrugets kvælstofudledning kan ikke automatisk sidestilles med mindre iltsvind eller god økologisk tilstand. Andre presfaktorer – specielt havtemperatur, men også fosfor, organisk stof, vindforhold, miljøfarlige stoffer og påvirkning fra nabolande indgår ikke tilstrækkeligt i den samlede vurdering.
Folketinget kender ikke de endelige regler
Loven er i høj grad en bemyndigelseslov. Ministeren får mulighed for senere at fastsætte udvaskningsgrænser, udledningskvoter, virkemidler, kontrol, klagevilkår og yderligere krav på bekendtgørelsesniveau. Dermed vedtages den juridiske ramme, før de konkrete byrder er kendt.
Reguleringen hviler på upræcise modelberegninger
NUAR-beregneren og retentionstallene skal bruges til at fastsætte den enkelte bedrifts udledning. Men modellen medtager blandt andet ikke udbytte som selvstændigt parameter. Men bygger på generaliserede data og er ikke dokumenteret valideret mod faktiske målinger på den enkelte bedrift.
Kæmpe økonomiske tab for landdistrikter, landbrug, følgeerhverv og eksport
De samlede byrder vil ramme mindre og mellemstore bedrifter hårdest og accelerere strukturudviklingen, tab af arbejdspladser og mindre lokal fødevareproduktion. Der er ikke foretaget den lovpligtige økonomiske konsekvensberegning. Det skønnes, at den nuværende landbrugseksport vi blive reduceret med 100 mia. kr. årligt.
Straf baseres på usikre beregninger frem for målinger
Der åbnes for bøder og i alvorlige tilfælde fængsel, mens overskridelser kan blive opgjort gennem upræcise modeller. Der mangler en reel udfordringsret, mulighed for at inddrage faktiske målinger og en fejlmargin, så virksomheder ikke straffes alene på baggrund af usikre beregnede værdier.