Grundvandsbeskyttelse og BNBO

Vi arbejder for en bæredygtig, saglig og juridisk korrekt regulering af beskyttelsen af grundvandet i Danmark.

Dansk grundvandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning. Det vil sige, at Danmark vil bremse forurening af grundvandet. Her ligger fokus rigtig meget på, at landbruget er den største forurener. Vi vil dog i Bæredygtigt Landbrug forsøge at belyse de andre faktorer, der også spiller ind, når det kommer til forurening af grundvandet – med faglige øjne.

Alt arbejde i forbindelse med BNBO håndteres af vores datterselskab Farmbrella.

Oversete kilder til grundvandsforurening (2)

Der er mange kilder til grundvandsforurening

- ikke kun landbrug

BNBO og indsatsplaner forbedrer ikke drikkevandskvaliteten, fordi reguleringen ensidigt retter sig mod landbruget – ikke de reelle forureningskilder.

Landbrugets dokumenterede indsats

Danske landmænd arbejder allerede under nogle af Europas strengeste regler, når det gælder brugen af pesticider og beskyttelsen af grundvandet. Alle midler er godkendt gennem EU’s omfattende system, og deres anvendelse overvåges nøje gennem både boringskontrol og VAP-programmer.

For at kunne bruge pesticider kræves et sprøjtecertifikat, og landmændene skal løbende på efteruddannelse for at være opdaterede på den nyeste viden. Hvert år indberettes præcist, hvilke midler og mængder der er anvendt, og der stilles skrappe krav til opbevaring og håndtering ude på bedriften.

Alt i alt betyder det, at landbruget allerede er en af de mest regulerede sektorer, når det kommer til beskyttelsen af drikkevandet.

Eksempler på selvmodsigelser i forbindelse med BNBO og indsatsplaner

Flere BNBO’er ligger i områder, hvor gennemgående eller stærkt trafikerede veje krydser eller ligger tæt ved boringer. Vejvand indeholder en cocktail af klorid, tungmetaller, olie- og gummirester, som kan sive ned i grundvandet og påvises i boringer. Alligevel er det ikke vejvandet, men landbrugets brug af godkendte pesticider, der reguleres og forbydes. Dermed rammes landmænd af restriktioner, selv hvor der ikke er fundet pesticidrester, mens en dokumenteret kilde til forurening fra vejene får lov at fortsætte.

Flere eksempler viser, at vandløb, som modtager spildevand, vejvand og overløb fra kloakker, løber direkte gennem indsatsområder og BNBO. Disse vandløb er kendte transportveje for miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og bakterier, der truer grundvandet. Trods dette bruges indsatsplanerne primært til at begrænse landbrugets pesticider, mens spildevandsudledninger og forurening fra byområder kun sjældent reguleres eller indgår i vurderingen.

I flere områder er BNBO og indsatsplaner placeret oven på eller tæt ved gamle losse- og fyldpladser. Jord- og vandprøver viser tilstedeværelse af tungmetaller, olieprodukter, PAH’er og pesticider i det terrænnære grundvand. Disse forureninger er veldokumenterede, permanente risici, der kan trænge ned til de indvindingsboringer, som indsatsplanerne skal beskytte. Alligevel er det ikke forureningen fra lossepladserne, der er i fokus i reguleringen.

Flere eksempler viser, at BNBO’er indeholder regnvands- og forsinkelsesbassiner fra motorveje. Disse bassiner opsamler store mængder vejvand, som indeholder tungmetaller, olieprodukter, gummirester og andre miljøfremmede stoffer. Risikoen for nedsivning til grundvandet er reel, men håndteres ikke i indsatsplanerne. I stedet udpeges landbrugets pesticider som det primære problem, selv om de er godkendt gennem et af verdens strengeste kontrolsystemer. Selvmodsigelsen er tydelig: samfundets transportinfrastruktur får lov at forurene, mens landbruget begrænses hårdt.

Flere BNBO’er omfatter områder med bymæssig bebyggelse, hvor private nedsivningsanlæg, tag- og overfladevand, spildevand fra husholdninger og brug af kemikalier i haver og indkørsler udgør oplagte risici. Disse diffuse kilder bidrager til forurening med nitrat, klorid og en lang række miljøfremmede stoffer, men de håndteres ikke i indsatsplanerne. I stedet fokuseres indsatsen på landbruget, som i mange tilfælde er underlagt strengere krav og kontrol end de private husholdninger og byområder, der ligger lige ved siden af boringerne.

Selvmodsigelser i reguleringen

I praksis betyder BNBO og indsatsplaner, at kommunerne:

Laver indgreb mod landbruget, men ikke mod vejvand, selv når veje løber gennem BNBO.
Laver indgreb mod landbruget, men ignorerer gamle lossepladser og spildevand i indsatsområder.
Laver indgreb mod landbruget, men ser bort fra privates brug af miljøfremmede stoffer.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med BNBO?

Vi står altid klar til at hjælpe og rådgive, hvis du står med BNBO-sag.

Kontakt Tina Frost Møller på mail: tfs@farmbrella.dk