Da vandplanerne blev erklæret ugyldige i december og da der tidligst er nye gyldige vandplaner på plads fra slutningen af 2014, er fødeministeren blevet efterladt helt alene med sin garanti om, at alle danske lodsejere ville få udbetalt kompensation for udlægning af randzoner. Ministeren holder dog fast i sin garanti, på trods af at vandplanerne ikke længere eksisterer, og det førte 8.maj til præsentationen af en helt ny kompensationsordning, der via en statsfinansieret støtteordning skal udbetale kompensation til randzoneramte danske landmænd.
Det drejer sig om den såkaldte de minimis-forordning, hvor det ifølge ministeren er muligt at udbetale op til 7.500 Euro i statsstøtte til randzonekompensation over en treårig periode. Dette ville dog ifølge ministeren betyde, at ”et par håndfulde” landmænd ikke ville kunne få støtte for at have anlagt randzoner, men det er ifølge landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug langt fra det eneste problem.
”Hos Bæredygtigt Landbrug frygter vi, at i tusindevis af landmænd ikke kan anvende ordningen, og de vil altså ikke kunne modtage kompensation for at anlægge randzoner. Heldigvis har rigtig mange landmænd brugt deres sunde fornuft, og har undladt at anlægge randzoner, og de har derfor undgået tab,” lyder det fra Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Bæredygtigt Landbrug har nærlæst de minimis-ordningen, og organisationen er specielt betænkelig ved 10 forhold.
Ved benyttelse af de minimis-forordningen gælder følgende forhold:
- Ordningen gælder for produktion af landbrugsprodukter. (Produktion er forbudt i randzoner)
- Ordningen må ikke anvendes som støtte til kriseramte virksomheder (dem er der mange af i landbruget)
- Støtten ikke må overstige 7.500 EUR samlet over en treårig periode. (Da ordningen også skal gælde for 2014, er der rigtigt mange, der kommer over loftet på ca. 27 ha. randzoner samlet over to år.)
- Ordningen gælder kun frem til udgangen af 2013, efter 1. januar 2014 er der ingen ordning.
- Som situationen er lige nu, gælder ordningen kun for 2013.
- Da ordningen kun gælder for 2013, er beløbet formentlig kun på max. 2.500 EUR pr landmand.
- Det vil sige, at alle, der kommer over 2.500 EUR (Ca. 18.700 kroner), svarende til et randzoneareal på i alt 9 hektar, ikke kan modtage kompensation under denne ordning.
- Selv om ovenstående overholdes, man kan ikke vide sig sikker på støtte i 2013, da medlemslandet skal have ansøgt om anvendelse af ordningen, inden den træder i kraft. Randzoneloven trådte i kraft 1. september 2012, altså længe før en ansøgning, som endnu ikke er fremsendt.
- Det er forbundet med store administrative omkostninger at ansøge og kontrollere forordningen (kræver i praksis at hver ansøger dokumenterer en lang række forhold)
- Medlemsstaten kan først yde de minimis støtte, når den har kontrolleret, at støtten ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som virksomheden har modtaget i en periode, der omfatter det indeværende og de to foregående regnskabsår, kommer til at overskride det loft, der er fastsat i artikel 3, stk 2 og 3. (artikel 4, pt. 2 under kontrol)
Link til de minimis-ordningen:
http://ec.europa.eu/agriculture/stateaid/leg/index_da.htm
Statsstøtteordningen en feberredning
Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, er fortørnet over det sjuskede forløb i forbindelse med randzoneloven, og han ser kun en udvej for ministeren. Nemlig at trække den stærkt kontroversielle randzonelove tilbage, og han mener ikke, at de minimis-reglerne kan bruges til randzonekompensation, hvis man skal følge EU-forordningen.
”Der er så mange konflikter i denne ordning, i forhold til formålet, at det synes klart, at ministeren kun har vundet lidt tid, men ikke løser opgaven med at udbetale den lovede kompensation til lodsejerne. EU har ikke, trods ministerens hidtil fremsatte påstande, godkendt at Danmark udbetaler kompensation for randzonerne. Dette burde i praksis have fjernet grundlaget for randzonerne, da krav om randzoner uden kompensation, øjeblikkeligt ville have udløst et krav om erstatning fra danske lodsejere, efter Grundlovens § 73 om ekspropriation,” lyder det fra Vagn Lundsteen, som mener, at landbruget til dels selv bærer ansvaret for, at fødevareministeren så krampagtigt holder loven kørende.
”Vi advarede ministeren mod at udstikke en garanti for, at der lå en lovlig kompensationsordning til grund for randzoneloven. Men stærkt motiveret af Landbrug & Fødevarer, der ønskede en sådan garanti, valgte ministeren, formentlig mod embedsværket vilje, at udstikke en sådan garanti,” lyder det fra Vagn Lundsteen, som mener, at sidste udvej for ministeren vil være at trække loven tilbage.
”I stedet for at fjerne randzoneloven, har ministeren nu valgt at prøve endnu en ”feberredning” lige på målstregen. En EU-forordning fra 2007 (1535/2007) godkender en ordning, kaldet de minimis. Det er denne ordning som ministeren nu i allersidste øjeblik, inden det åbne samråd i Fødevareudvalget i onsdags d. 8. maj, hev frem foran det måbende udvalg. Det bliver en svær tid fødevareministeren går i møde. Kære Mette Gjerskov, ’træk nu den lov’. For hver dag der går, bliver skandalen kun større,” slutter Vagn Lundsteen.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
