Af Knud Jeppesen, Tørringvej 30, Sandvad, 7300 Jelling
Jeg er landmand og driver et moderne landbrug i Jelling.
Jeg skriver denne kronik i frustration over, at vi, der driver et moderne landbrug efter den sidste nye viden, hele tiden skal mistænkeliggøres af miljø- og naturorganisationer, visse politikere, meningsdannere og andet godtfolk, som får deres synspunkter fremført af ukritiske journalister – især på tv.
Da det kniber meget med at bevise, at f.eks. de økologiske fødevarer er sundere for natur og mennesker, forfalder man hele tiden til skræmmebilleder og ”hvis nu” og tænk på børn og børnebørn osv.
For at hjælpe lidt på folks uvidenhed vil jeg prøve at komme med lidt fakta.
Langt størsteparten af jorden dyrkes stadig af det moderne landbrug
For det første har det været oplyst utallige gange i medierne, at det økologiske areal er vokset med 21 procent fra 2015 til 2016, og man sidder så med fornemmelsen af, at der ikke er langt til visse politikeres utopiske forestilling om, at vi skal være 100 procent økologiske i Danmark.
Arealet var altså noget større i 2012 og har været faldende i både 2013, 2014 og 2015.
Så har man indført øget tilskud, flere offentlige institutioner er tvunget til forbrug m.m., fordi man politisk ikke vil acceptere de faldende tal. Men alligevel bliver 95 procent af den dyrkbare jord i Danmark altså stadig dyrket af moderne landbrug, der udnytter den sidste nye viden, på samme måde som alle andre moderne virksomheder gør.
Hvorfor henter man mon ikke vandet under byerne…?
Der skræmmes også gang på gang med, at der er pesticidrester i grundvandet. Ja, der er fundet enkelte prøver over grænseværdierne, men det er med gamle midler, som er forbudt, og ikke midler, der er brugt på landbrugsjord.
Det er da tankevækkende, at de fleste nye vandboringer etableres ude under landbrugsjorden for at få rent vand. Hvis det er så stort et problem, kan man jo bare hente vandet under byerne, hvor man jo alligevel har det store forbrug.
Hvis det altså er rent der.
Jeg er så træt af, at jeg hele tiden skal mistænkeliggøres, når jeg sprøjter mine marker med de sidste nye plantebeskyttelsesmidler.
De er gennemtestede og statskontrollerede efter verdens skrappeste regler, både for indvirkning på natur og mennesker og risikoen for at trænge i grundvandet.
Det gør, at vi ikke har så mange midler at råde over som vore nabolande. Alle vore midler på lageret er låst inde, jeg skal løbende på sprøjtekursus, marksprøjten skal til syn, der kommer uanmeldt kontrolbesøg – og alt forbrug af midler noteres i logbog, der indsendes til kontrol. Mærkeligt nok skal vi så også betale en stor afgift for at bruge det.
Prøv at forstå, hvor uendeligt små midler vi bruger
Jeg vil prøve at illustrere, hvor lille en mængde vi egentlig bruger, når vi f.eks. sprøjter ukrudt væk i vore kornmarker.
Det gør vi en til tre uger efter såning, for der er korn og ukrudt kommet op af jorden.
Det gør, at ukrudtet er så småt, at vi kan bruge minimale mængder, og ukrudtet går til, så kornet kan vokse sig kraftigt uden konkurrence fra ukrudtet.
Det ukrudt, der ellers tager unødvendigt meget af den sparsomme næring, vi har i jorden, så kornet må sulte til ingen verdens nytte.
For at få ukrudtet til at gå ud, bruger vi f.eks. et minimiddel med navnet Express. Det virker på den måde, at det går ind og blokerer et vigtigt enzym, som kun planterne har.
Derved blokeres dannelse af aminosyrer, som er livsvigtige byggesten for planten. Mennesker og dyr har ikke det nævnte enzym, og ukrudtsmidlet er bl.a. derfor ikke særlig giftigt for os. Det er desuden så smart, at Express påvirker mange ukrudtsplanter, men ikke korn og græs, som kan nedbryde midlet.
Alle ved sådan cirka, hvor meget en normal fodboldbane fylder (105 x 68m = 0,7 hektar).
Forestil dig, at det er en nyfremspiret kornmark, hvor vi ønsker ukrudtet fjernet for at få plads til store sunde kornplanter.
Der skal kun bruges 10 gram Express (det halve af én opvasketab) for at fjerne ukrudtet på hele banen.
Tag så 10 gulvspande, og fyld dem med vand. Put 1 gram Express i hver spand, og fordel så alle 10 spande helt jævnt ud over hele fodboldbanen.
Ja, det er en meget lille mængde, og der skal bruges en rygsprøjte eller lignende.
Og der sprøjtes kun en gang årligt.
Så skal der ufattelig meget frygt og fantasi til at tro, at det fiser ned i grundvandet og er farligt om 30 år. Nonsens at bruge gasmaske! Ydermere går der mindst fire måneder, inden kornet høstes, så al snak om sprøjterester i kornet er utopi.
Og det, der ikke rammer planterne, omsættes af jordens milliarder af mikroorganismer.
Og så kommer vi til det med opvaskemaskinen…
Modargumentet er hele tiden: Jamen, hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet, hvad så? Her er miljøfanatikerne helt oppe på mærkerne. Her må der ikke tages chancer! Sammenlign så med en opvaskemaskine.
Du skal kun bruge fem gulvspande til en opvask, men typisk dobbelt så meget opvaskemiddel. Altså fire gange mere koncentreret.
Og et opvaskemiddel, som er faremærket, ødelægger indre organer, hvis man putter det i munden, indeholder ionbaserede sulfitter og fosfater, som naturen ikke kan nedbryde.
Det må stå frit fremme, og der er ingen kontrol med forbrug osv. Og mange vasker op til flere gange hver uge. Egentlig er det meget dobbeltmoralsk, at man forlanger, at landbruget skal gå 50 år tilbage i tiden, dengang der ikke brugtes kemi, og så bruger folk selv store mængder kemi i husholdningen.
Forbyd opvaskemaskiner, og vask op i en balje med børste og sæbevand som for 50 år siden. Kemi i opvasketabs er kun nødvendigt, for at man kan slippe for at bruge børsten (=dovenskab).
Og tænk lige på næste gang, du sutter på gaflen og drikker af glasset: Hvad nu, hvis al kemien ikke er skyllet helt af? Så får du det jo lige ned i halsen.
Tænk også over dit tøj, der er vasket i masser af fosforholdigt vaskemiddel – det er vel 100 procent rent bagefter, så huden ikke suger noget til sig? Jamen, alt det snavsede spildevand løber til renseanlægget, vil nogle indvende.
Det fjerner det meste af den kæmpemængde, der bruges, men hvad med de rester, der fiser med ud i naturen? Husk, at hvis der kommer store regnmængder, som vi ser stadig oftere, så har de fleste rensningsanlæg kommunal tilladelse til at lukke urenset spildevand direkte ud i naturen – uden nogen form for kontrol af forureningsgrad. Det fortyndes jo, når det kommer langt nok ud i havet, siger man.
Der er 18.828 sådanne tilladelser i Danmark, velbekomme.
Det er altså 30 år siden, at landbruget blev pålagt at stoppe ukontrollerede udløb fra møddinger og foderpladser med store omkostninger til følge.
Fej for egen dør, kære byboer!
Men det er vi glade for og stolte af i dag, at det er fortid – så byboer: Fej for egen dør… kloak først, eller skal I bruge 30 år mere? Når vi nu er ved det med rensningsanlæg, så bliver der jo en fysisk restmængde tilovers – slam eller menneskegylle.
Der er ligesom i gyllen fra vore dyr en del næringsstoffer i slam, som kan udnyttes af planterne på markerne.
I gamle dage tømte man toiletspanden i køkkenhaven for at give næring til det, man senere spiste. Men der produceres altså ca. 650.000 tons slam (20.000 lastbiler) i Danmark hvert år.
Det varmebehandles og spredes på 50-70.000 hektar, eller hvad der nogenlunde svarer til det dobbelte af landbrugsarealet på Bornholm.
Og husk, at hvis I kører rundt i landskabet, og det lugter af gylle – og hvis det er en rigtig fæl lugt, der svarer til 10 gange lugten fra et uhumsk toilet – så er det nok byslam, måske noget af jeres eget. Desværre er det ikke så ”rent” som gylle fra dyr; der kan være tungmetaller, hormonstoffer og andet godt i, som er tilført af mennesker.
Man må jo så håbe, at det ikke går i grundvandet. Jamen, hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet, hvad så, vil nogle spørge, men her tager vi chancen alligevel, for vi skal jo af med skidtet. Men hvor er miljøfanatikerne?
Det ”kunstige” er helt naturligt
Hele debatten om, at det er farligt at bruge kunstgødning, er også forfejlet. Det, man kalder ”kunstig gødning”, og som vi moderne landmænd tilfører markerne for at udvikle sunde planter, er alt sammen naturligt forekommende næringsstoffer.
Ligesom dyr og mennesker har planter også brug for forskellige næringsstoffer for at leve. Planter skal bruge mest kvælstof, og da den luft, vi går og indånder, indeholder 78 procent kvælstof, er det naturligt at udvinde det derfra.
Der bruges også en del fosfor og kali, som hentes naturligt op af jorden og forarbejdes, så planterne kan optage det.
Det gør salt jo også i stor stil, men det nævnes ikke som kunstigt.
Så det, man egentlig gør, er, at man samler forskellige naturligt forekommende næringsstoffer i små piller, som passer til planternes behov, og tilfører dem til planterne.
Nøjagtig som man gøder sine stueplanter med Substral eller lignende, og planterne kan ikke se forskel på, om næringen kommer fra en ”gylle-ion” eller fra en ”gødnings-ion”.
Ufatteligt, at man fravælger disse næringsstoffer i økologiens hellige navn med underernærede planter til følge.
Vitaminpiller er også forskellige naturlige ting, man samler i en pille – og putter i munden. Er det så også negativt kunstigt? Ja, de glider da ned og anbefales endda af læger.
Derfor er det også glædeligt, at vi har fået lov at bruge mere næring til vore marker igen. Næring, der i mange år var frataget os på baggrund af forkerte modelberegninger og dermed udokumenterede oplysninger.
Store positive resultater som følge af de ekstra næringsstoffer
Vi har da også allerede set store forbedringer af næringsstofferne i vore afgrøder og dermed sundere planter og mindre brug af plantebeskyttelsesmidler per kilo afgrøde. Derfor skal vi også købe og importere mindre næring fra USA og Brasilien til vore dyr.
Win-win.
Og da der hentes en større og bedre avl på markerne, er de ekstra tilførte næringsstoffer jo brugt af planterne og skader dermed ikke naturen, som mange påstår.
Når planterne sulter
Selvfølgelig avles der mindre i økomarker, når man kun tilfører halvdelen af de næringsstoffer, som planterne har brug for.
Det resulterer jo som bekendt også i, at planterne udsulter jorden for næringsstoffer år for år, og at planterne dermed også sulter, og deres immunforsvar over for skadedyr og sygdomme bliver svækket – som alle ved, er det jo også det, der sker med dyr og mennesker, der sulter.
Uforståeligt, at folk vil betale dobbelt pris for disse afgrøder! Man glemmer også tit at fortælle om, at økologiske marker må modtage gylle, der kommer fra vore dyr, som er fodret med afgrøder fra os moderne landmænd.
Det er de nødt til for at skaffe lidt mere næring til deres udsultede marker.
De penge, vi får for at sælge gyllen, bruger vi så til at købe gødningspiller til vore marker for. Dobbeltmoral? Og man glemmer også at fortælle, at halm fra vore marker, der både er sprøjtet og gødet, gerne må bruges til at strø økodyr med, så mere kunstigt og farligt er det vel ikke?
Hvad med vejsalt?
Om vinteren spreder jeg salt på vejene for kommunen. Fint med lidt ekstra arbejde i en tid, hvor der ikke er noget at lave i marken. Det er bare en mærkelig følelse at køre ud og sprede noget, som alle ved forurener og beviseligt går ned og skader grundvandet.
Ja, og så er alle glade og kan komme hurtigt på arbejde og i skole, selv om bilerne tager skade og ruster hurtigere, vejene tager skade, træer og buske langs vejen går ud. Men modsat når jeg sprøjter markerne, er folk utilfredse, hvis jeg bruger for lidt salt eller ikke kører tit nok! Jamen, hvis nu det alligevel trækker ned i grundvandet, hvad så, kan man spørge. Jamen, det er der lavet flere undersøgelser, der viser, at det gør – men her tager man bevidst chancen alligevel.
Og hvor er miljøfanatikerne?
Når man så ved, at der findes nye midler som bl.a. Freeway, der er baseret på natriumformiat og er 100 procent biologisk nedbrydeligt. Ja, og det kommer nu til salg i dagligvarebutikker og er så miljørigtigt, at der er søgt om at blive svanemærket! Det vil sige, at det ikke forurener grundvandet, ikke ødelægger hverken biler, veje eller planter og tillige kan afise vejene, så er det da ubegribeligt, at vore kloge eksperter og politikere ikke for længst har forlangt, at man bruger det.
Tænk på alt det, man sparer på ingen rust på materiel og biler og ingen ødelagte veje og planter. Og ingen dyr, der får svedet deres poter! Midlet er selvfølgelig dyrere, men det har nu aldrig været et accepteret modargument, hvis landbruget har fået nye skrappe miljøkrav med store omkostninger til følge. Og samfundet betaler gladeligt overpris for økomad i det offentlige, uden at der er bevis for, at det hjælper miljøet.
Man kunne da begynde inde i byerne med de mange veje, hvor smeltevand løber i kloakker og ud i havet. Lufthavnene bruger ca. 70.000 tons om året af disse miljørigtige midler – de er da miljøbevidste.
Moderne landbrug har også udviklet sig i en meget grønnere retning de seneste 30 år – og det vil det fortsætte med i fremtiden, så vi fortsat kan levere masser af gode og sunde fødevarer til ind- og udland.
Jeg er stolt af vores fødevareproduktion – det bør du også være!
Tænk, at vi i Danmark leverer fødevarer til alle de lande, der har verdens skrappeste krav til dokumentation og fødevaresikkerhed. Det er jeg stolt af, og det må du også godt være. Måske er du en af dem, der har gavn af det; langt over 190.000 arbejdspladser har rod i den moderne landbrugsproduktion.
Lad os respektere hinanden, så kommer vi alle længere i en moderne og mere grøn retning. Og som du kan se, er vi alle med til at sætte betænkelige spor pga. den måde, vores samfund er bygget op på – så vi har altså alle et ansvar. Så det hjælper ikke at ”bombe” landbruget 50 år tilbage i tiden og så tro, at det løser alle samfundets øvrige miljøproblemer.
(Indlægget har også været bragt som kronik i dagbladet Politiken – hvor avisen dog valgte en overskrift, der kritiserer økologien, selv om det helt åbenlyst ikke var Knud Jeppesens ærinde. Knud Jeppesen – der er medlem af Bæredygtigt Landbrug – har givet tilladelse til, at teksten også bringes på BL’s hjemmeside, vel at mærke med den overskrift, han selv havde forfattet. Han siger, at interesserede er velkomne til at kontakte ham på mailadressen knudjeppesen1@gmail.com).
