Politikere er blevet embedsmænd – embedsmænd er blevet politikere

Embedsmændene har ifølge en række politikere i årevis haft magten i Miljøministeriet, men nu renses der ud bag skrivebordene, hvor seks markante chefer inden for kort tid har taget deres afsked. På Christiansborg arbejdes der på at føre magten tilbage til de folkevalgte.

Inden for de seneste måneder har fem prominente embedsfolk med
tæt tilknytning til Miljøministeriet valgt at fratræde deres
stilling for at søge nye udfordringer. Der er tale om embedsfolk,
som igennem lang tid har modtaget hård kritik fra landbruget og
folkevalgte på Christiansborg for deres rolle i forbindelse med
udarbejdelsen af den danske miljøpolitik.

Blandt folketingsmedlemmerne er der på tværs af partiskel bred
enighed om, at embedsværket har fået for stor magt, og ifølge Mette
Bock (LA) har embedsværket meget stærke holdninger til, hvordan
landbruget skal reguleres, og de holdninger har ifølge Liberal
Alliances fødevarepolitiske ordfører sat sit tydelige præg på
lovgivningen.

“Politikerne er i høj grad blevet embedsmænd. Vi får papirer ind
på bordene, som vi faktisk ikke forstår ret meget af, og derfor gør
vi som embedsmændene siger, for ellers er vi på herrens mark.
Embedsmændene er til gengæld i meget vidt omfang blevet politikere.
De har nogle stærke holdninger til, hvilken placering dansk
landbrug skal have, hvordan det skal reguleres og en stærk mistanke
om, at hvis man ikke kontrollerer rigtig meget, så bliver der nok
snydt, så vi må hellere sørge for, at holde fast i den gammeldags
detailregulering,” siger Mette Bock til
baeredygtigtlandbrug.dk.

Fagligheden bøder

Christiansborg højt billede

Ifølge Politiken har en undersøgelse blandt 43 forskere, NGO’er
og interesseorganisationer, som kommunikationsbureauet Operate har
udfærdiget for Miljøministeriet, påpeget, at:

‘Flere opfatter ministeriet som en politisk maskine, hvor
fagligheden kommer efter de politiske hensyn, hvilket smitter af på
evnen til at handle i tide og sikre, at faglige udfordringer bliver
løst.’

Miljøminister Ida Auken har, ifølge Politiken, selv været
kvinden bag den store udskiftning i toppen af ministeriet, da
ministeren mente, at embedsværket videreførte VK-regeringens
politik, selvom den nye regering i højere grad ville fokusere på
miljøhensyn og vækst. Men det var andre toner, der lød fra
talerstolen foran 700 landmænd den 12. december 2011 i Korsør, da
næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal, opfordrede den
nytiltrådte minister til at tage et opgør med sine embedsfolk.

“Ida, du står med et kæmpe problem, vi kan løse sammen.
Embedsmændene har misset opgaven til din og min ugunst,” lød det
dengang fra Peter Rosendal, men på det tidspunkt mente Ida Auken
bestemt ikke, at anklagen mod hendes embedsværk var tilsigtet.
Tværtimod tog hun embedsfolkene i forsvar ved at sige, at “spørger
man embedsmændene pænt, så får man også et ordentligt svar.”

Nu, blot 13 måneder efter udtalelsen i Korsør, har
Miljøministeren skilt sig af med en række prominente embedsfolk i
og omkring Miljøministeriet. Heriblandt Søren S. Kjær, der stod bag
præsentationen af vandplanerne den 2. december 2011. De planer, som
blev kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet den 3. december
2012.

Ida Auken og Mette Bock er dog ikke de eneste på Christiansborg,
der har oplevet, at embedsværket har været for enerådende. Henrik
Høegh, fødevarepolitisk ordfører for Venstre og tidligere
fødevareminister, har i Folketinget oplevet, at embedsmændene har
valgt at tage beslutninger uden om politikerne i Folketingets
Fødevareudvalg.

 

Politikere uden for indflydelse

Henrik Høegh (23. august '12)

Henrik Høegh skrev den 29. januar følgende besked på sin
facebook-profil omkring et notat fra 2007, hvori det fremgik, at
embedsfolkene, uden ministerens vidende, bestemte hvordan de danske
vandløb skulle klassificeres.  

‘Der var desuden enighed om at spille ud med et forslag om, at
ministeren ikke skal godkende retningslinjerne, der er rent interne
og derfor heller ikke forelægge disse for ordførerne” (Mødereferat,
om retningslinjer for udpegning af kunstige og stærkt modificerede
vandområder). – deltagerne var bl.a. Peter Kaarup og andre
højtstående embedsmænd.’ (citat fra Henrik Høeghs
facebook-profil).

Embedsværkets klassifikation mødte hård kritik, og efterfølgende
blev der fjernet 6.000 ud af 28.000 kilometer vandløb fra
embedsværkets udpegning af vandløb. Det skete, da der i
embedsmændenes udpegning i mange tilfælde var tale om render og
grøfter i stedet for vandløb.

At politikerne på Borgen føler, at embedsværket i
Miljøministeriet går sine egne veje, er dog langtfra nyt. Allerede
i 2001, imens Svend Auken (S) sad på ministertaburetten, lød der
kritik af embedsværket fra den nuværende formand for Natur- og
Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen.

Jørn Jespersen var på daværende tidspunkt formand for Folketingets
Miljøpolitiske udvalg for SF, og han udtalte ifølge
ing.dk
 følgende den 2. marts 2001, efter at
civilingeniør Hans Schrøder havde rettet en hård kritik af
embedsværket:

“Det her handler om sektorforskningens undertrykkelse, og det
kan jeg ikke dokumentere, men min fornemmelse siger mig, at
Schrøders kritik ikke er irrelevant. Den fornemmelse blev bestyrket
på en lukket høring for nylig i Folketingets miljøpolitiske udvalg.
Jeg tror ikke, at det er rene faglige vurderinger, der kommer til
udtryk i de faglige rapporter, som sektorforskningen leverer,” lød
det dengang fra Jørn Jespersen.

Mette Bock (LA) mener, at der konstant sker ting bag
ministeriernes døre, som folketingspolitikerne ikke har
tilstrækkelig indsigt i, og derfor bliver lovgivningen til tider
også derefter.

Mette Bock Værebro Å

“Man laver altså mange mærkelige ting på Christiansborg, og en
af de konklusioner jeg allerede nu er nået til er, at man bruger
vel 90 procent af tiden på at finde rundt i nogle detaljer, som vi
i virkeligheden ikke har indsigt nok til at vide noget om som
politikere, mens det som for alvor rykker, altså de store linjer,
det som handler om at sætte rammer og kigge langt, det overlader vi
til nogle andre,” fortæller Mette Bock til
baeredygtigtlandbrug.dk.

Bæredygtigt Landbrug tog bladet fra munden

Flemming GF

På et medlemsmøde på Agerskov Kro den 1. november 2012 tog
formand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, bladet
fra munden og navngav fra talerstolen fem embedsmænd, som ifølge
formanden igennem en årrække havde ført sine egne dagsordener
igennem bag politikernes ryg.

“Topembedsmænd har udnyttet deres position, og fejlfortolket
grundlag og beregnet, og direkte løjet overfor politikerne, og
derfor vildledt samfundet. Jeg noterer mig navne som: Søren
Søndergaard Kjær, Helle Piilsgaard, Marianne Thyrring, Anne-Marie
Rasmussen og Hans Henrik Christensen.

Disse mennesker har meget i det skjulte lavet, og manipuleret i
det skjulte, med samfundet.

Nu skal de altså trækkes frem i lyset og drages til ansvar,” lød
det fra Flemming Fuglede Jørgensen, som mener, at embedsværkets
ekskludering af politikerne har ført til den udfærdigelse af de
ulovlige vandplaner, som blev præsenteret af miljøminister Ida
Auken den 2. december 2011.

Blot een af de fem embedsfolk, nemlig Helle Piilsgaard, har
stadig sin daglige gang bag de største skriveborde i de danske
ministerier. Pernille Andersen, tidligere direktør i
NaturErhvervstyrelsen med ansvar for udmøntningen af randzoneloven
har på linje med Søren S. Kjær, Marianne Thyrring og Anne-Marie
Rasmussen fratrådt sin direktørstilling inden for de sidste
måneder, imens Hans Henrik Christensen forlod direktørstolen i
Skov- og Naturstyrelsen tilbage i januar 2011.

Bæredygtigt Landbrug har i januar fået aktindsigt i, hvorvidt de
omtalte embedsfolk har fået disciplinære sanktioner i form af
skriftlige advarsler eller kraftigere anmærkninger de seneste to år
forud for deres fratrædende fra ministerierne. Foreningen har
modtaget svar på alle forespørgsler, og der har ikke været rejst
kritik af Søren S. Kjær, Marianne Thyrring, Helle Piilsgaard,
Ane-Marie Rasmussen, Hans Henrik Christensen og Pernille
Andersen.

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top