Juridisk rådgivning
Kære medlem
Vi tilbyder juridisk rådgivning med adgang til specialiseret viden og ekspertise indenfor en lang række områder, hvor vi hjælper med at beskytte dine juridiske og forretningsmæssige interesser. Vi kæmper landbrugets sag. Vi gør det ikke kun ud fra gældende lovgivning, vi er også med til at flytte retspraksis og lovgivningen igennem vores sager.
Som William Pitt, Earl of Chatham 1708–78, er citeret for at sige om boligens ukrænkelighed: ”Den fattigste mand kan i sit hus byde trods mod alle kronens kræfter. Huset kan være skrøbeligt – taget kan ryste – vinden kan blæse igennem – stormen kan komme ind – regnen kan komme ind – men kongen kan ikke komme ind!”
(Kilde: Oxford University Press)
Citatet (der i øvrigt er frit oversat) er fortsat en aktuel påmindelse om, at grundloven gælder for alle i Danmark, og at kongen i sin magtudøvelse via regeringen fortsat skal respektere den private ejendomsret og boligens ukrænkelighed – også når det gælder den lokale landbrugsbedrift.
Et medlem af Bæredygtigt Landbrug mindede på et tidspunkt myndighederne om en sætning fra den gamle danske sang ’Der bor en bager på Nørregade’:
”Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!”
Om end fremført med et glimt i øjet er det til stadighed noget, som Bæredygtigt Landbrugs jurister må hjælpe jer medlemmer med at påminde myndighederne.
Med venlig hilsen
Jurateamet
Vi yder typisk juridisk bistand i:
- vandløbssager
- naturbeskyttelsesloven § 3
- spildevand
- diger
- ekspropriation og mange flere.
Relevante dokumenter
Har du brug for juridisk rådgivning?
Hvis du skulle få brug for juridisk rådgivning står vores jurateam klar til at hjælpe dig. Du finder kontaktoplysninger på vores medarbejdere her.