Anne Smet Andersen

Kvælstofhammeren rammer hårdt, men rammer den rigtigt? 

Hvis mere end 30 års markante reduktioner ikke har givet den forventede forbedring, hvorfor er løsningen så automatisk endnu flere reduktioner? Sådan spørger afdelingschef Anne Smet Andersen i sit debatindlæg

Miljøstyrelsens tal viser bagsiden af færre midler i kartoffelmarken

Miljøstyrelsens nye pesticidtal viser, at færre midler i kartoffelmarken førte til et øget samlet forbrug af svampemidler. Det bør give eftertanke, mens politikerne forhandler om nye sprøjteforbud.

Spildevand sætter tydelige spor i Vejle Fjord

Hvis Vejle Fjord skal i bedre tilstand, er det ikke nok kun at se på mængden af næringsstoffer. Vi er også nødt til at forholde os til indholdet af de stoffer, vi som mennesker og samfund leder ud

Øget fokus på fosfor vil gavne miljøet

Når politikere taler om havmiljøet, fokuserer de næsten udelukkende på kvælstoffets indvirkning på det. Men havmiljøet er mere kompliceret i virkeligheden. I nogle fjorde og kystområder spiller fosfor en langt større rolle, end den får lov til i den politiske debat, skriver afdelingsleder Anne Smet Andersen i debatindlægget

Når målingerne ikke følger teorien

Debatten om TFA (trifluoreddikesyre) har brug for mere af det, vi ofte efterlyser i miljøpolitikken: proportioner og et solidt fagligt grundlag. I en dansk rapport sammenlignes TFA-indholdet i jord fra økologisk drift gennem næsten 50 år med helt almindelige konventionelle jordprøver. Resultatet er opsigtsvækkende – og burde få alarmklokkerne til at ringe hos beslutningstagerne: Forskerne…

TFA i regnvand: Lad os holde fast i proportionerne og fakta

Trifluoreddikesyre (TFA) er i øjeblikket genstand for stor debat. Det er vigtigt, at diskussionen baseres på viden og proportioner – ikke på antagelser. I dag findes der en toksikologisk grænseværdi for TFA på 60 µg/l. I Danmark har man valgt en mere forsigtig tilgang og fastsat en lavere, administrativ grænseværdi for drikkevand på 9 µg/l….

Når politik bliver til modelberegninger – NUAR som Notorisk Uvirkelig ArealRegulering 

I disse måneder arbejder myndighederne på højtryk for at færdiggøre en ny udledningsbaseret kvælstofreguleringsmodel kaldet NUAR, der står for ’Ny Udledningsbaseret ArealRegulering’. Ambitionen er prisværdig: Tiltaget skal hjælpe vandmiljøet. Men som det ligger nu, risikerer vi at bygge et helt reguleringssystem på antagelser lagt oven på antagelser – og dermed på markante usikkerheder. Høstet eller antaget? …

Hvorfor dette fokus på TFA?

I den offentlige debat virker det som om, at TFA (trifluoreddikesyre) er blevet det nye, store miljøproblem. Et stof, som næsten ingen havde hørt om for få år siden, men som nu har fået sit eget kvalitetskrav i drikkevand og vandmiljø. Men hvorfor denne opmærksomhed på netop TFA, når vi har langt lavere grænseværdier for…

Hvorfor er der så stor forskel på forbud? 

Vi hører igen og igen om, hvordan vi skal beskytte vores vandmiljø mod PFAS, og det er svært at være uenig i. Miljøministeriet har netop offentliggjort nye forbud mod PFAS i tøj og mod planteværnsmidler, der kan danne stoffet TFA – en undergruppe af PFAS. Umiddelbart giver det god mening at få fjernet svært nedbrydelige…

Vi skal støtte dem, der vil gøre en forskel – også når det gælder minivådområder

Minivådområder er i mange situationer et godt virkemiddel til at sænke udledningen af nitrat- kvælstof. Derfor gør mange landmænd klar til at etablere områderne for at gøre noget godt for miljøet. Men de påtager sig en kæmpe risiko, som kan koste dem dyrt, som reglerne er på området. For den nye bekendtgørelse om støtte til…

Ifølge den Grønne Trepart skal kvælstof reduceres med 13.780 tons, men hvordan gør vi det?

Grundstoffet kvælstof – også kaldet nitrogen – finder vi i alle levende organismer. Det er en vigtig byggesten i DNA, proteiner og hormoner, som bruges til at opbygge alle celler til planter, bakterier, dyr og mennesker. Det er altså en forudsætning for, at celler kan vokse og former sig.Derfor er det en naturlig forekomst i…