“I modsætning til de pesticider, man kan detektere i vores grundvand – som jeg overordnet set ikke er bekymret for, da niveauerne ofte ligger langt, langt under deres toksikologiske grænseværdi – så er jeg oprigtigt bekymret for de fluorerede stoffer”.
Sådan skriver professor Nina Cedergreen i en kronik i Weekendavisen om de meget giftige stoffer, der har præget mediebilledet i år.
Hun kalder dem evighedskemikalier, fordi de er utrolig stabile og ikke nedbrydes ikke. Derfor transporteres de rundt i hele verden og akkumuleres dér over tid.
Hun fortæller, at de fire PFAS’er (flourerede stoffer), vi regulerer i Danmark, overskrider den danske grænseværdi på 11 ud af de 16 lokaliteter, der er samlet data på. Hvor kravværdien for pesticider altid er langt under den sundhedsmæssige grænseværdi, så er den netop lagt på sundhedsgrænseværdien for PFAS’er. Her skal man dog huske på, at man ved sundhedsgrænseværdien har lagt en sikkerhedsmargin ind, så den er på en hundreddel af der, hvor der stadig ikke findes nogen sundhedsmæssig påvirkning gennem dyreforsøg.
Men undersøgelser viser, at den amerikanske befolkning i gennemsnit har 5 ng/ml af det flourerede stof PFOS i blodet. Negative indvirkninger begynder ifølge undersøgelser at komme ved 6-27 ng/ml.
Nina Cedergreen slutter kronikken af med at skrive:
“Mange initiativer er allerede i gang over hele verden, og i min optik kan det kun gå for langsomt. I mellemtiden må vi arbejde på at udvikle metoder, der kan rense vand for den eksisterende PFAS. Det arbejde er også i gang, men det er ikke let og indtil videre heller ikke rentabelt. Jeg håber, det ændrer sig snart”.
Du kan læse hele kronikken HER (kræver abonnement).
Ordeforklaring:
PFAS = samlet betegnelse for perflourerede stoffer
PFOS = et af de perflourerede stoffer