Steen Bjerggaard Hansen kigger på kvægbroen over Vejrup Å tæt på udløbet.
Den blev sidste år lavet til, at kreaturer skulle kunne gå frem og tilbage for at afgræsse de kommunale enge. Problemet er, at den synker lige så stille ned i vandløbet øst for Odense. Den er placeret i et meget sumpet område, der ikke kan bære broens vægt.
”Jeg har hele tiden prøvet at forklare kommunen, at jordbunden i området ikke kan holde til en bro”, fortæller den lokale landmand, som er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har en mark langs åen.
Steen Bjerggaard Hansen forklarede allerede Odense Kommune, at det var et dårligt sted at placere en bro, da den kom på tegnebrættet. Man risikerede, at den ville få indflydelse på vandføringen i åen. Broen er en del af et kommunalt naturprojekt.
Det mente kommunen ikke, og den gjorde klart, at Steen Bjerregaard Hansen slet ikke var høringsberettiget, da broen ikke ville blive placeret på hans jord. Kommunen burde måske have hørt på landmanden, for det er gået rigtig galt.
På forkert mands jord
Først lykkedes det for kommunen af vise manglende lokalkendskab og placere broen på Steen Bjerggaard Hansens jord. Landmanden kunne selvfølgelig have sagt tak for den overraskende gave fra kommunen, men han valgte nu alligevel at klage over broen. Det gav i første omgang ikke det store resultat. Kommunen ignorerede klagen. Det var først, da Steen Bjerregaard Hansen gik til Jane Jegind (V), daværende rådmand i Odense Kommune, at der skete noget.
En dag, da Steen Bjerggaard Hansen kom ned til Vejrup Å, var broen flyttet 10 meter nærmere udmundingen. Kommunen havde løftet hele broen i et stykke og havde efterladt store spor i den Natura 2000-beskyttede eng fra de maskiner, de havde brugt.
Flytningen løste problemet i første omgang, da broen nu stod korrekt placeret på nabomatriklen, dog kun få meter fra skellet.
Synker ned i mudderet
Nu står der så en bro, der synker længere ned i mudderet. Ganske som Steen Bjerggaard Hansen forudsagde. Allerede nu giver det problemer for vandføringen, når der er højvande. Den ene side er sunket godt 10 cm længere ned, hvilket gør, at vandet løber mod broen.
”Vi regner med, at den skvatter i på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om jeg bør grine eller græde over det, men lige nu vælger jeg at grine”, siger Steen Bjerggaard Hansen og ryster lidt på hovedet.
Det er ikke kun broen, der har haft problemer med at synke ned i mudderet. I første omgang sank køerne også ned, så de ikke kunne komme over broen. Derfor har kommunen nu lagt gamle svinestaldsspalter på hver side af broen. Det hjalp køerne, men broen synker stadig længere ned i mudderet, så problemerne kommer til at vokse.
Allerede nu er det et problem, at der i kraftigt blæsevejr trækker vand op på engene, så køerne står i vand til knæene. I det hele taget er det svært for kvæget at finde føde nok på engene.
Allerede kort efter at broen var blevet lavet i juni 2020, begyndte den at give problemer i forhold til åen.
Paradis for rovfugle
Ideen med projektet er også, at det skal give en bedre natur i området, men ifølge Steen Bjerggaard Hansen har det haft en ødelæggende virkning på fuglelivet. Dog ikke for de lokale rovfugle. Gelænderet, der er placeret på broen for at køerne ikke skal falde i den ikke særligt dybe å, er en perfekt udkigspost for skarv og krager.
”Tidligere var der en livlig kvidren, når man gik ned til åen. Nu møder vi højest en krage eller en skarv, der guffer ørredyngel i sig”, siger Steen Bjerggaard Hansen.
Han håber, at forholdene vil forbedre sig, men han tvivler dog på, at kommunens bro vil rette sig af sig selv. Derfor forventer han også, at der på et tidspunkt igen vil dukke kommunale ansatte med kraner op.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk