marksproejte-fra-siden-foto-hardi.dk_

Nej, glyphosat er ikke ”svært nedbrydeligt”

21. jun 2021 / Af

Såkaldt ”svært nedbrydelige” pesticider står til at blive forbudt for private brugere på befæstede arealer såsom fliser. Det skyldes, at disse midler angiveligt kan sive ned i grundvandet og ende i drikkevandet.

Men det er – påpeger Dansk Planteværn, der er paraplyorganisation for danske pesticidimportører og -producenter – misvisende at nævne glyphosat som et eksempel på disse stoffer, sådan som det er blevet gjort af visse interesseorganisationer i medierne.

Aktivstoffet i verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel Roundup hører netop ikke til blandt de svært nedbrydelige stoffer og udgør ingen trussel for drikkevandet. Det fremgår af GEUS’ grundvandsovervågning. I øvrigt vil alternativet – at afbrænde ukrudt med gasbrændere – øge CO2-aftrykket og pesticidbelastningen og desuden udgøre en betydelig brandfare.

Du kan læse mere i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk