Af Rasmus Dalsgaard, chefredaktør, Maskinbladet
Næringsstofbelastningen af de danske kystvande i år 1900 har længe været udgangspunktet for de planlagte målsætninger i de kommende vandplaner.
Og for at sikre et solidt grundlag under vandplanerne har anerkendte forskere fra flere førende forskningsinstitutioner siden 2015 arbejdet på at beregne niveauet af næringsstoffer til vandmiljøet i år 1900.
Grundigt forarbejde fejet til side
Resultaterne fra de forskellige ekspertgrupper har, som det fremgår af Maskinbladets artikel forleden om sagen, foreligget siden 2019. De forskellige videnskabelige input skulle blot samles i en helhed. Det er dog ikke sket, og nu meddeler Miljøministeriet i et svar til Maskinbladet, at år 1900 alligevel ikke skal bruges som udgangspunkt for vandplanerne.
Dermed er alt det grundige forskningsarbejde fejet til side med et pennestrøg.
Ministeriet henviser til, at det sker efter en anbefaling fra Aarhus Universitet, hvilket undrer, da dele af universitetet har bidraget til de seneste års frembringelse af viden om emnet.
Bemærkelsesværdigt svar
Det kan også undre, når man ser svaret fra institutleder på Institut for Agroøkologi på DCA, Jørgen E. Olesen, som kort svarer Maskinbladet, at han ikke er overrasket over, at Miljøstyrelsen mener, at år 1900 er en ubrugelig reference, fordi man på DCA hele tiden har været opmærksom på, at tilstanden i år 1900 næppe ville være upåvirket af det landbrug og de byer, der allerede dengang udledte næringsstoffer til vandmiljøet.
Hvis man hele tiden har vidst, hvad år 1900 som referencetilstand indebar – nemlig en vis minimal påvirkning – vil det vel dermed sige, at det reelt er en ny politisk linje, at år 1900 som reference ikke er godt nok, men at man i stedet vil bruge noget, der minder om en stenaldertilstand som reference.
Den nye kurs bygger tilsyneladende på, at Miljøstyrelsen har valgt at følge en anbefaling fra et enkelt hjørne af Aarhus Universitet. Den politiske ambition er dermed skærpet, men hvem har besluttet det? Er det demokratisk vedtaget? Foreligger der en faglig begrundelse? Hvordan harmonerer den nye kurs med retningslinjerne fra EU?
Ikke rimeligt
Den nye udvikling rejser mange spørgsmål, og vi må konstatere, at startlinjen således er flyttet, lige inden starten går.
Det er ikke rimeligt, at så afgørende ændringer i vandplanernes forudsætninger uden videre ændres efter noget, der mest af alt ligner en politisk anbefaling fra Aarhus Universitet – på trods af solid forskningsbaseret viden fra blandt andet samme universitet.
(Indlægget har også været bragt som leder i Maskinbladet, onlineversionen kan du læse via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).