Af Niels Hauge Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Kohavegaard & Økologik ApS, Granlyvej 39, 5592 Ejby
Vi har alle hørt ordene før, men er vi ved at være der nu? Er verden netop ved at være af lave?
Ukrainekrisen skubber i hvert fald til den tendens, men den var gal nok i forvejen:
Et rul ned over mediernes, herunder også de sociales forsider og links, giver i hvert fald grundlag for at tænke tanken. Netop én kommentar på et socialt medie satte hovedet på sømmet for mig.
”Engang lyttede vi til politikerne og grinede af komikerne, i dag gør vi det modsatte”.
Det er en både morsom, men samtidig også ganske tragikomisk sandhed, som egentlig beskriver dagligdagen i 2022, hvor uvildige fagfolk netop kritiserer det faglige indhold i lovgivningsarbejdet. Det antydes endda, at kvaliteten bl.a. forringes på grund af tidsforbruget med at promovere sig selv.
Manglende faglighed skaber splittelse
Den manglende faglighed er også med til at drive en splittelse, hvor almindelige mennesker med hver sine faglige kvalifikationer ser sit hverv dårligt repræsenteret, og måske endda nedgjort eller hånet af øvrigheden, som ikke har den fornødne faglige indsigt.
Jeg har tidligere skrevet om splittelsen mellem by- og landbefolkning ud fra en økonomisk som kulturel og identitetsmæssig betragtning. Nu virker det, som om at alting rykker tættere på, på alle fronter.
Herhjemme drukner plejepersonale som resten af arbejdsstyrken såvel privat som offentlig i registreringer, men hvor den konkrete faglige diskussion munder ud i eksempelvis en løndebat, uden at tage resten op. Kolossale overskridelser på offentlige byggerier og systemer, hvor man må undres over, hvor sammenhængen mellem udbudsmateriale og slutprodukt findes.
Tænk på forsyningsgraden
Oveni alt dette skal vi gøre mere for klimaet og finde nye løsninger. Løsninger, som faktuelt virker og ikke bare er en forflytning fra et onde til et andet, eks. CO2 til metan, eller flyttes over landegrænser ved at lukke en produktion.
Hvad kan vi gøre? Det vil nok være utopi at tro, at man med et fingerknips kan finde svarene, men måske skulle vi tillade os at stoppe op, sætte farten ned og fokusere på den objektive faglighed i det, vi gør.
Et sted vi måske kunne starte, er ved at acceptere, at tingene gerne må koste lidt penge, og at vi ikke automatisk kan blive rigere for hvert år, der går? Et par eksempler kunne være at se på vores forsyningsgrad og aktivitetsvalg.
Vi byggede toge med stor succes i Danmark, til og med IC3 togene, men prisen var herefter ikke konkurrencedygtig i forhold til at importere togene.
Man kan så gruble lidt over, hvad den samlede økonomiske og klimatiske omkostning har været ved sidenhen at få tilpasset togene til danske forhold, og at producere dem i udlandet, under ukendte miljømæssige forhold?
Vi har et militært forsvar, som ikke har den fornødne ammunition, da man havde lukket den danske fabrik og indkøbt billigere fra udlandet. Nu er forsyningskæderne presset, og vi mangler basal ammunition, samtidig med at fabrikken stadig er til salg og nok sælges meget billigt, da den ikke kan bruges til andre formål.
Fokus på oksekød og fly
Man har været meget fokuseret på oksekød og fly, men glemt at klimabelastningen fra kommunikation og devices, eksempelvis køling og drift af server- og datacentre, fylder samlet lige så meget som verdens flytrafik.
I bund og grund så kan man vel bare gå tilbage til Anden Verdenskrig og sammenligne de øgede aktiviteter, der er i verden i dag. Tænk blot på, hvor store byer, vejnet og fly er i dag, siden dengang, at alle har 20-24 grader i hele huset, en eller to biler, importerede teknologier og forbrugsgoder.
”Put your money where your mouth is”! Hvis vi, både som samfund og privatpersoner, var villige til at betale mere for vores ting, så de kunne produceres mere lokalt, hvor vores egne moralske standarder synes høje, så kunne vi måske for alvor gøre nytte.