Danmarks Radio undlod at svare på kritik fra Bæredygtigt Landbrug af det faglige indhold i dokumentaren ”Byen med det giftige vand”. Det medfører nu kraftig kritik fra Lytternes og seernes redaktør hos netop DR.
“Kritisk journalistik fører ofte til protester. Men hvis ikke brugerne skal være ladt tilbage med en fornemmelse af, at DR ikke kan eller vil svare på kritikken, og det derfor er uvist, hvad der er er rigtigt og forkert, bør DR svare – og også svare detaljeret – på kritikken”, skriver Lytternes og seernes redaktør, Jesper Termansen, i en klumme på dr.dk.
Dokumentarserien fra Nordfyn løb over skærmen i januar sammen med efterfølgende artikler og en debat på nettet. Bæredygtigt Landbrug klagede over fremstillingen til Jesper Termansen. Serien og artiklerne fortalte om de problemer, der var i forhold til drikkevandet hos vandværket. Disse gav et meget fortegnet billede af årsagerne til og problemets omfang i Danmark.
Usædvanlig hård kritik
Da Landbrug & Fødevarer også har klaget over sagen og ligeledes indbragt den for Pressenævnet, kan Jesper Termansen ikke svare konkret på klagerne. En anmeldelse til Pressenævnet gør nemlig, at sagen ikke kan behandles på normal vis. Lidt usædvanligt har Jesper Termansen dog lavet en klumme om sagen, hvori han kommer med en alvorlig kritik af de svar, som DR har givet blandt andre Bæredygtigt Landbrug.
Lytternes og seernes redaktør skriver, at klagerne “henviser til miljøministerens svar til Folketinget, til miljø- og geologirapporter, til EU-direktiver om grænseværdier i drikkevand og så videre”.
Han fortsætter:
”DR forpligter sig i sine egne retningslinjer for DR’s presseetik til at være åben og omhyggelig i sine svar til brugerne. Men det har efter min opfattelse ikke i tilstrækkelig grad præget DR’s svar til klagerne”.
DR’s brugere har krav på klar besked
DR har altså ikke levet op til egne etiske retningslinjer. Lytternes og seernes redaktør nævner også en række forhold, der ikke bliver svaret på:
”Klageren fra ’Bæredygtigt Landbrug’ kritiserer, at DR skriver, at der lukkes omkring 100 vandboringer om året i Danmark på grund af forurenet vand. Det er lodret forkert, skriver klageren. Han henviser til svar fra miljøministeren til Folketinget. Som klagerne udlægger svarene til Folketinget, er det mange år siden, at man var nødt til at sløjfe så mange vandboringer. Det er fortid, og i dag bliver der næsten ikke lukket nogen mere. DR har ikke forholdt sig til den fremstilling eller til svarene til Folketinget i det hele taget. Tilbage står, at DR’s brugere har krav på at vide, hvad der er op og ned i så central en sag. Nogen ligegyldig detalje er det ikke”.
Hvor stammer giftresterne fra?
Der er også andre af Bæredygtigt Landbrugs kritikpunkter, som redaktøren hiver frem:
“Et tredje kritikpunkt er: Stammer de giftrester i grundvandet på Nordfyn, som DR omtaler i dokumentaren og i sine artikler, fra landmændenes sprøjtning i fortiden, eller kunne det tænkes at komme for eksempel fra de ukrudtsmidler, som det var almindeligt – ifølge klagerne – at også selv vandværker brugte til at holde ukrudt væk fra deres egne arealer før i tiden? Klageren henviser til en model fra GEUS. Efter den model stammer fund af store koncentrationer af pesticider fra ”punktkilder”. Det betyder på almindeligt dansk for eksempel nedgravede giftrester, maling og andre kemikalier, som for eksempel de ukrudtsmidler fra vandværker også omkring boringer. Så kan det ikke stamme fra sprøjtning, selv om DR udlægger det sådan, hævder klageren. Igen er det ikke til at sige for en ikke-fagmand, hvad der er ret og vrang. Men DR burde i klagesvaret forholde sig til modellen fra GEUS og de konkrete grænseværdier, som klageren lægger frem”.
Her blander Lytternes og seernes redaktør de tekniske detaljer en lille smule sammen, men ganske korrekt ville DR ikke svare på, om det er korrekt, at pesticiderne i Krogsbølle ifølge myndighedernes model stammer fra punktkilder.
Bør ikke stå ubesvaret tilbage
Bæredygtigt Landbrug klagede også over, at DR tager tal, der ikke på nogen måde er repræsentative:
”Så rejses der en påstand om, at DR sammenblander krav til vandboringer og krav til det drikkevand, som vandværkerne sælger til forbrugerne. Der henvises blandt andet til et EU-direktiv. Den kritik svarer DR heller ikke konkret på. Én af klagerne kritiserer, at DR bruger 2020 som udgangsår for nogle målinger, selv om miljømyndighederne selv skriver, at året er atypisk. Heller ikke det punkt svarer DR på i klagesvaret. Der er således en række centrale punkter, hvor klagerne fremlægger et helt andet billede end det, som fremgår af DR’s artikler og indslag. Det bør ikke stå ubesvaret tilbage i DR’s svar til klagerne og landbruget”.
Åben, omhyggelig og troværdig?
Jesper Termansen slutter sin klumme af med at skrive:
”DR’s seere, lyttere og læsere bør kunne regne med, at DR bringer korrekte oplysninger. Hvis der er begået fejl, så bør DR forholde sig til dem og rette dem. Er kritikken skudt ved siden af, så bør DR forholde sig konkret til kritikken og afvise den. Det hører med til at være åben, omhyggelig og troværdig i sine svar til læserne, lytterne og seerne”.
Bæredygtigt Landbrug vil på baggrund af dette svar overveje at indbringe sine klagepunkter til Pressenævnet.
Du kan læse hele klummen via linket HER.
Derudover beskriver Effektivt Landbrug ligeledes sagen. Hvis du abonnerer på avisen, kan du læse dén vinkel via linket HER.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk