Af Jens Lund Pedersen, cand.agro. og faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov
Kvælstof er et nødvendigt næringsstof for plantevækst, og derfor tilføres det i handelsgødning over hele jorden. Tilførslen kan ske både med handelsgødning, med husdyrgødning eller opsamlet af f.eks. bælgplanternes knoldbakterier.
Gennem de seneste ca. 60 år har der været en næsten lineær sammenhæng mellem den globale befolkningsudvikling og det globale forbrug af plantenæringsstoffer, hvor kvælstofgødning er den mest klimabelastende. Årsagen til klimabelastningen er, at nitrificerende og denitrificerende bakterier i jorden kan medføre udledning af lattergas (N2O).
Det stigende forbrug af kvælstofgødning er en af årsagerne til fortsat forøgelse af atmosfærens indhold af lattergas – en klimagas der er 265 gange mere potent end CO2, og som kan forblive i atmosfæren gennem mere end 100 år.
Studier viser en alvorlig stigning i atmosfærens indhold af lattergas (N2O) på 20 %, siden industrialiseringen startede. Det vurderes, at ca. ¼ stammer fra landbrugets gødningsanvendelse (Hanqin Tian et al., 2020). I dag sker de største stigninger i udledning fra vækstøkonomier og især fra Brasilien, Kina og Indien. Cirka 60 % af kvælstofgødningen bruges i Asien, hvor ligeledes 60 % af verdens befolkning lever. Den største udledning sker altså langt fra vores breddegrader.
I Europa er lattergasemissionen fra både landbruget og industrien reduceret gennem de seneste årtier. Dette skyldes en kombination af frivillige aftaler med industrien i forbindelse med fremstilling af nylon og landbrugets bedre udnyttelse af næringsstoffer.
Danmark er ingen undtagelse. Gødningsforbruget er næsten halveret, og moderne udbringningsteknik vil fortsat reducere udledningerne under forudsætning af, at dyrkningsjorden forbliver veldrænet og med optimal pH, så marken ikke vandmættes med deraf følgende anaerobe forhold, så bakterier producerer lattergas fra det kvælstof, der ikke er optaget.
Godt landmandskab er en af vejene til at reducere udledningen af lattergas både lokalt og globalt. Lad mig nævne de lavest hængende frugter:
- To til tre ugers afstand mellem udbragt husdyrgødning og tildeling af handelsgødning.
- Undgå tildeling af gødning på de lave arealer i marken, hvor jorden erfaringsmæssigt bliver vandmættet.
- Veldrænede marker.
- Flere gødningstildelinger.
- Positionsbestemt gødskning.
- Eventuel tilsætning af nitrifikationshæmmere til første gødningstildeling forud for vårsæd.
Et nyt projekt kaldet ”Zero Emission Network”, hvor firmaer, organisationer og universiteter er repræsenteret, er sat i søen. Bæredygtigt Landbrug deltager også i arbejdet, og vi håber, at de danske universiteter tager denne store og globale udfordring op. En udfordring, der er blandt nutidens største, når vi ser bort fra udledning af CO2 fra fossile brændstoffer.
Kilder:
Statistics | Food and Agriculture Organization of the United Nations (fao.org)
Hanqin Tian et al. “Nitrous oxide emissions pose an increasing climate threat, study finds”. ScienceDaily, 7. oktober, 2020.
Tian et al. “A comprehensive quantification of global nitrous oxide sources and sinks”. Nature. 2020.
Valérie Masson-Delmotte et al. “2021 Intergovernmental Panel on Climate Change”. IPCC 2021.
(Indlægget er også sendt ud som læserbrev til landbrugspressen).