tina-mark-og-penge

Venstre-ordfører går i rette med vismand

23. feb 2022 / Af

Den såkaldte miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansens bemærkninger om dansk landbrugs ringe betydning for beskæftigelsen i Danmark mødes med hovedrysten af Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen.

Han fremhæver i Landbrugsavisen, at dansk landbrug er storleverandør for jobskabelsen og væksten i landdistrikterne. Der er ikke bare tale om job i primærlandbruget, men også arbejdspladser på mejerier, slagterier, hos maskinleverandører, i transportsektoren, it-verdenen, hos smede og mekanikere m.v.

”Som tommelfingerregel siger man, at hver landmand genererer 10 job andre steder i samfundet. Det berører han overhovedet ikke”, siger Erling Bonnesen om Lars Gårn Hansen.

Erling Bonnesen peger endvidere på andre utilsigtede konsekvenser, hvis en ensartet CO2-afgit må skære kraftigt ned på produktionen. Han henviser til den store landbrugseksport og risikoen for, at fødevarer vil blive produceret uden for Danmark, hvor miljø- og klimaforholdene ikke er på samme niveau.

Du kan læse mere om sagen i Landbrugsavisens artikler HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk