Christian Friis Bach

Politiske aktivister eller forskere

07. feb 2023 / Af

Christian Friis Bach (billede af Marie Hald)

”Morten D.D. og Rasmus Ejrnæs er to ekstreme politiske aktivister, der har forklædt sig selv som forskere. Og som – undskyld jeg siger det – har gjort umådelig skade på hele debatten om biodiversitet og naturnationalparker i Danmark, med den ekstreme tilgang, de har.”

Denne kontroversielle melding kom fra Radikales Christian Friis Bach på en konference under en verdensmålsuge i Folketinget, som Altinget skriver om.

Siden har den Radikale Bach trukket lidt i land på ordvalget, men han står ved indholdet. Og de to angrebne har protesteret højlydt.

Det er ikke første gang, den radikale politiker og de to naturfolk har været uenige. Da Christian Friis Bach foreslog at lade landmænd passe dyr i indhegnede folde i Naturnationalpark Thy, kom bl.a. de to med meget hårde angreb på politikeren. De opfordrede dengang til ikke at stemme på ham, fordi forslaget efter deres mening ville forringe natureffekten af det nye naturområde.

Alt det kan du læse mere om i Altinget med abonnement HER.