Oekologimaerke

Nu kan økologiske mælkebønder med kort varsel skifte til konventionel drift

27. apr 2023 / Af

Forbrugernes efterspørgsel dikterer som bekendt produktionen. Derfor åbner mejeriselskabet Arla nu op for, at en stor del af selskabets økologiske andelshavere med kort varsel kan skifte til konventionel drift.

Det sker ifølge mediet Finans for at reducere overskuddet af økologisk mælk.

Nyheden kommer i kølvandet på meldingen om, at salget af økologiske dagligvarer herhjemme oplever det første fald nogensinde. Forbrugerne går – bl.a. takket være inflationen, vurderer iagttagere – efter billigere varer end de økologiske, og det kan nu for alvor ses i statistikkerne.

Faldet af økologiske varer samlet set i de danske supermarkeder er på tre procent målt i kroner – nemlig fra 16 milliarder kroner i 2021 til 15,5 milliarder kroner i 2022 – og ni procent målt i mængder. Salget af økologisk mælk er reduceret med ikke færre end 20 millioner liter, hvilket svarer til et fald på 14 procent.

Hvis du abonnerer på mediet, kan du læse mere i hjemmesideartiklen fra Finans HER, og ellers beskæftiger Effektivt Landbrug, Maskinbladet og Landbrugsavisen sig med sagen i teksterne HER, HER og HER. Derudover kan du dykke ned i tallene hos Danmarks Statistik HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk