Af Ole Vagn Nielsen, formand for Skals og Vorning Ålaug
Så er den gal igen-igen.
I 2023 gentages de langvarige oversvømmelser i Skals Å ådal, som vi også havde i 2017 og 2019. Ådalen bliver om føje år mere eller permanent oversvømmet, hvis ikke der gøres noget.
Det er gået den forkerte vej
Siden Vandløbsloven blev ændret i 1982, hvor der skulle tages mere hensyn til miljøet, er det kun gået en vej med vandstanden, nemlig op. Der er efterhånden kun biologer til at forvalte vandløbene, og det har den konsekvens, at der bliver taget mere hensyn til flora og fauna end vandafledning. Der skal flere hydrologer, der ved noget om vandføring og afvanding, med til at forvalte vores vandløb.
En biolog fra vandløbsforvaltningen i Viborg Kommune fortalte mig: Hvis et vandløb skal have høj økologisk værdi, skal vandspejlet være højtliggende. Dette opnår man ved at minimere grødeskæringen og undgå oprensning, dette har i øvrigt været en del af vejledningen, der er sendt ud til kommunerne fra Miljøministeriet. Herved bliver vandstanden i åerne meget høj om sommeren, hvilket betyder, at vandstanden i ådalene aldrig kommer ned om sommeren, som vi så før i tiden.
Nej tak til vandparkering
Jordens normale svampeeffekt ophører, når vandstanden i åerne altid er høje, og medvirker til, at der kommer oversvømmelser, så snart der kommer selv den mindste regnvejrshændelse. Vandparkering kan vi glemme alt om, fordi vand vil ikke parkeres, vand vil ud i havet, og det kommer det, uanset hvad vi laver af tiltag. Vandparkering giver forsumpning og mindre diversitet. Vi får sumpområder i stedet for de ådale, vi kender med afgræsning af kvæg og får.
Lodsejerne har handlet i god tro, da de etablerede sig i ådalene, og måske har de ligesom jeg boet der altid. Derfor er det ikke rimeligt, at vi skal tage hele tabet. Der er ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt der er sket ekspropriation af ejendom og sket værdiforringelser. Dette er et retssikkerhedsmæssigt stort problem. Ejendomsretten i det åbne land bliver trådt under fode.
Vi vil så være den første generation, der ikke forsøger at skabe så meget værdi som muligt ved at sikre en god afvanding og dræning, med de konsekvenser det har. Vores forfædre har gravet så mange drænrør ned med hånd, at de kan nå rundt om ækvator to gange. Og det for at sikre en god høst hvert eneste år. Hvilket er baggrunden for en stor del af vores velstand i Danmark.
Intet til hinder i lovgivningen
Første gang jeg gjorde opmærksom på dette overfor en miljøminister, var i 2002, da Hans Christian Schmidt havde posten. Han fortalte mig allerede dengang, på et møde i Hobro Landboforening, at der ikke er noget til hinder for at få vandet væk med den nuværende vandløbslov. Eftersom afledning af vand sagtens kan gøres miljømæssigt forsvarligt. Og at afledning af vand er sidestillet med miljøhensyn, det er kun et spørgsmål om forvaltning.
Står det til myndighederne, skal alle vores ådale oversvømmes, men er det rigtigt, at vi skal sætte danskernes land under vand, med de økonomiske følger det har?
Løsningen er enkel: Rens vandløbene op, og skær grøden, så vandet igen kan komme ud i havet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade samt i landbrugspressen. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten gengivet på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).